Nu er det endelig lykkedes direkte at måle gravitationsbølger, der blev forudsagt for 100 år siden i Einsteins almene relativitetsteori. Det er den sidste store brik, der falder på plads i vores teori for tyngdekraften. Målingen af tyngdebølger blev foretaget med de to LIGO eksperimenter i USA i 2015. Opdagelsen rangerer blandt de største i fysikken på linje med opdagelsen af Higgs-partiklen i 2012 og må stå højt på listen til årets Nobelpris i fysik. Gravitationsbølger, der er vibrationer i selve rum-tidens struktur, opstår når store masser accelereres kraftigt. Begivenheden set af LIGO kom fra to sorte huller mere end...

Selv om det hedder ‘global opvarmning’, rammer den i høj grad lokalt med klimaændringer. FN’s klimarapport besvarer spørgsmål som: hvad er effekterne af den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os? Her i Danmark er vi ikke specielt sårbare og kan tilpasse os. Vi har dog fortsat behov for at få sat tal på havets stigning, kloakkernes dimensionering og fremtidens hedebølger. Kun sådan kan vi modstå og måske endda udnytte uundgåelige klimaændringer. Og det kan gå helt galt hvis det vilde vejr rammer os uforberedt. Det så vi under stormene Bodil og Allan og de københavnske skybrud...

Dagsorden: 1. Beretning for året 2015. 2. Forelæggelse af regnskab for 2015. 3. Forelæggelse af budget for 2016. 4. Fastlæggelse af kontingent for 2017. 5. Direktionens medlemmer, jfr. vedtægterne. 6. Valg af revisor. 7. Evt.

I efteråret blev Allerød teglgrav fredet. Det var i Allerød teglgrav at Hartz og Milthers i 1901 fandt spor af en brat klimaændring i slutningen af sidste istid. Fundet er blevet bekræftet i udgravninger overalt i Nordeuropa og perioden har fået det internationale navn, “Allerød”. Det har senere vist sig, at under istidens slutning blev klimaet i Danmark først varmt i 1800 år, derefter blev det igen koldt i 1000 år og så, for 11.700 år siden sluttede istiden helt. Iskernerne har afsløret 25 bratte klimaændringer, og da vi kan følge udviklingen år for år, kan vi få indblik i,...

Vi hører ofte om rekordafsmeltning fra den grønlandske indlandsis, om gigantiske isbjerge der rives løs, og om et hastigt stigende havniveau. I de seneste årtier er metoderne til at observere Indlandsisen blevet mange, og alle peger på større og større massetab. Men hvad er egentlig rekordafsmeltning? Og hvordan har indlandsisen reageret på tidligere temperaturudsving ? I dette foredrag vil der blive fortalt om alle de nye metoder der anvendes for at påvise isens afsmeltning. Ens for metoderne er, at de ikke har været i funktion i særlig lang tid, og derfor kan tage højde for naturlige udsving i temperatur. Ved...

COP21 i Paris var en rimelig succes. Verdens ledere er endelig ved at forstå truslen fra den globale opvarmning. Dog er endnu ikke alle overbevist om, at det er menneskets forbrug af fossile drivhusgasser, som har en direkte indvirkning på vores klima. Ét af argumenterne for at klimaet ikke lader sig påvirke af øgede CO2 koncentrationer er at jorden tidligere – i mindst ét tilfælde – har oplevet en kraftig istid på et tidspunkt, hvor kloden ellers tilsyneladende befandt sig i et super-drivhusmiljø med et estimeret CO2 tryk på op mod 16x det præindustrielle niveau. Dette forekom for 445 millioner...

Grønlands Indlandsis mister masse i forbindelse med den opvarmning der har været i løbet af de sidse 20 år. Der er meget usikkerhed i prognosen for hvordan massetabet vil være i fremtiden særlig fordi de mange isstrømme ikke opføre sig på en forudsigelig måde. De dybe iskerner gennem Grønlands Indlandsis indeholder meget information omkring forrige varme klimaperioder. Ved at studere fortidens varme periode kan vi lære om iskappens massetab i varme klimaperioder og det kan forbedre vores viden og bringe usikkerheden ned på prognoserne for havniveau-ændringer i fremtiden. I løbet af årene 2008-2011 har et international forskerhold boret en 2538...

En organisme er opbygget af specialiserede celler. Cellerne optimerer organismens overlevelsesmuligheder; f.eks. bevæger blodåre-celler sig omkring en blodprop i et mønster, som udvider blodåren. Under fosterudvikling dannes specialiserede celler ud fra stamceller, vores reservedelslager. Hvis vi kan kontrollere stamcellers differentiering vil vi kunne helbrede diabetes med patientens egne celler.

Livets tredje sprog efter genomet og proteomet anses for at være glykomet. Glykomet af en celle er komplekse kulhydrater på proteiner og lipider, og mere end 2% af cellens gener anvendes til syntese og nedbrydning af glykomet. Kulhydraterne findes som lange forgrenede kæder med meget stor strukturel variation, og de enkelte kulhydratstrukturer har helt specifikke roller for stort set alle biologiske forhold i en celle og organisme. I dag kendes f.eks. over 100 sygdomme som er forårsaget af mangel på kulhydratenzymer. Tekniske barrierer har længe vanskeliggjort analyse af specifikke funktioner af kulhydrater, men med nye genediteringsteknikker (ZFN, TALENs, CRISPR/Cas9) kan...

År 2015 er UNESCOs internationale Lysets År. Lys og kontrol af lys har skabt en lang række banebrydende teknologier, såsom LED og laser lyskilder. Laseren har resulteret i 18 Nobelpriser og er også fundamentet for optisk kommunikation som Internettet er bygget på. Det har vist sig, at man ved at kontrollere lyssignaler med andre lyspulser får mulighed for at kontrollere optiske data signaler med enorm båndbredde og med ultra-hurtig respons og præcision. Ved at udforske sådanne optiske metoder, er der mulighed for at man kan reducere energiforbruget af internettet dramatisk og stadig understøtte det voksende behov for båndbredde. Dette vil...