Arrangementet finder sted på DTU Lyngby Campus, Kemitorvet, bygning 208, auditorium 53, og begynder kl. 19.00 med foredraget Tyngdefeltet, Navigation og Kvante Accelerometre, efterfulgt af selve medaljeoverrækkelsen.

Helle Houkjær hædres for gennem fire årtier at have arbejdet engageret og nyskabende med at gøre naturfag levende, kreative og nærværende for børn og unge. Hun har blandt andet udviklet undervisningsmaterialer, skrevet bøger om naturfag og læring samt været aktiv i en lang række udviklingsprojekter og samarbejder inden for naturfagsdidaktik.

Med medaljen følger et rejselegat på 25.000 kr. samt et tilsvarende legat til Krogårdskolen til brug for et naturfagligt projekt. Begge legater er sponsoreret af Topsoe A/S.

Vi glæder os til at fejre årets medaljemodtager sammen med kollegaer, samarbejdspartnere og alle med interesse for naturvidenskabelig formidling.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Billeder fra overrækkelsen den 1. juni 2026

Indlægget Medaljeoverrækkelse til inspirerende naturfagslærer den 1. juni 2026 blev først udgivet på snu.dk.

Deltagelse kræver billet. Køb din billet her.

Billetprisen er 110 kr. (voksen) og 80 kr. (studerende).
SNU-medlemmer får 25% rabat med fremsendt rabatkode.

Du er omgivet af automatisk billedanalyse – fx i trafikken, i din telefon og hos lægen – helt uden du tænker over det, men hvordan lærer man egentlig en maskine at se? I dette foredrag gør professor og præsident for SNU, Rasmus Larsen, dig klogere på netop dette, og hvordan billedanalyse har udviklet sig rent teknologisk gennem tiden.

Automatisk billedanalyse er i dag en integreret del af vores hverdag. Vores ansigter genkendes, når vi logger ind på mobiltelefonen, nummerplader registreres automatisk ved broer og betalingsanlæg, biler aflæser vejskilte og overvåger trafikken omkring sig, og digitale værktøjer hjælper læger med at analysere røntgenbilleder og scanninger. Samtidig overvåges industrielle produktionslinjer af kameraer, og satellitbilleder bruges til automatisk at kortlægge havis i Arktis.

Men hvordan lærer en maskine egentlig at “se”?

I dette foredrag fortæller professor og præsident for SNU, Rasmus Larsen, om udviklingen inden for automatisk billedanalyse gennem de seneste 50 år – fra de første eksperimenter med mønstergenkendelse til nutidens avancerede algoritmer og kunstige intelligens.

Det hele starter med lys
Udgangspunktet for al billedanalyse er lys. Digitale kameraer registrerer lys på nogenlunde samme måde som det menneskelige øje gennem røde, grønne og blå bølgelængder, mens andre billedteknologier arbejder i eksempelvis infrarødt, ultraviolet eller røntgenspektret. Ved hjælp af algoritmer og stor regnekraft kan disse data omsættes til billeder og analyser, der gør det muligt for computere at identificere mønstre, objekter og sammenhænge.

I foredraget denne aften, hvordan kvaliteten af billeder, udviklingen af algoritmer og adgangen til store datamængder har været afgørende for feltets udvikling – og på de store visioner, gennembrud og skuffelser, der har præget forsøget på at reproducere det menneskelige syn.

Samtidig fortælles historien om, hvordan automatisk billedanalyse voksede frem som forskningsfelt i Danmark. Med dannelsen af Dansk Selskab for Automatisk Genkendelse af Mønstre (DSAGM) i 1975 blev grundstenen lagt til et forskningsområde, der i dag findes på alle danske universiteter med teknisk og naturvidenskabelig profil og anvendes på tværs af næsten alle fagområder.

Foredraget holdes af Rasmus Larsen, en af Danmarks centrale forskere inden for computer vision, billedanalyse og kunstig intelligens. Rasmus Larsen er professor ved DTU Compute og præsident for Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU).

Oplev også den aktuelle udstilling
Det vil denne aften også være muligt for gæster at opleve den aktuelle udstilling i Rundetaarns historiske Bibliotekssal, Isens brydninger, introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse, og købe et glas vin.

Kirstine Meyers Mindelegat

Efter foredraget uddeles Kirstine Meyers Mindelegat 2026.

Indlægget Fra mønstergenkendelse til AI: Når maskiner lærer at se blev først udgivet på snu.dk.

Jeg giver et indblik i, hvad kvantekryptering egentlig er, hvordan den adskiller sig fra klassisk kryptering, og hvilke trusler og muligheder kvantecomputere skaber for fremtidens datasikkerhed. Foredraget giver et overblik i, hvorfor kvanteteknologi er på vej til at få stor betydning for både samfund og industri.

Indlægget Når kvantefysik beskytter vores hemmeligheder blev først udgivet på snu.dk.

Deltagelse kræver billet. Køb din billet her.

Billetprisen er 110 kr. (voksen) og 80 kr. (studerende).
SNU-medlemmer får 25% rabat med fremsendt rabatkode.

Hør professor Mette Nyegaard fortælle om moderne DNA-forskning, og om hvordan hendes forskning kastede nyt lys over en af Australiens mest omtalte mordsager og blev afgørende for frifindelsen af Kathleen Folbigg efter næsten 20 år i fængsel.

I 2023 blev australske Kathleen Folbigg frifundet for drabet på sine fire børn efter næsten 20 års fængsel. Sagen, der betragtes som en af Australiens største justitsmord, blev vendt af ny genetisk forskning, bl.a. med afgørende bidrag fra danske forskere.

I dette foredrag i Rundetaarn fortæller professor Mette Nyegaard om den forskning, der førte hendes forskningsgruppe ind i den spektakulære sag. Hun dykker ned i de lys- og fluorescensbaserede teknologier, som gør det muligt at aflæse DNA med stor præcision – metoder, der blev centrale i arbejdet med at forstå børnenes dødsfald.

Lysbaseret forskning fører til retssikkerhed
Gennem forskning i genetik og det calciumbindende protein calmodulin opstod en ny biologisk forklaring på dødsfaldene, som udfordrede den oprindelige dom. Mette Nyegaard fortæller om forskningsresultaterne – både dem, der var udviklet længe før sagen, og dem, der opstod undervejs, og om hvordan de blev afgørende i processen, der førte til Kathleen Folbiggs frifindelse.

Foredraget giver indblik i, hvordan lysbaseret forskning kan få betydning langt ud over laboratoriet, og hvordan moderne genetiske teknologier kan få afgørende konsekvenser for både retssikkerhed og retfærdighed.

Professor Mette Nyegaard er afdelingschef for Afdeling for Medfødte Sygdomme på Statens Serum Institut og en af Danmarks førende forskere inden for genetiske årsager til arvelige sygdomme og pludselig hjertedød.

Nyd også både vin og kunst
Det vil også være muligt for gæster at blive efter talken, købe et glas vin og opleve den aktuelle udstilling i Rundetaarns historiske Bibliotekssal, Isens brydninger, og ikke mindst introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

Indlægget Moderne DNA-forskning: Hvordan lys førte til frikendelse for mord blev først udgivet på snu.dk.

Legatet udgør 15.000 kr. og tildeles udelukkende efter indstilling.

Om Kirstine Meyer

Kirstine Meyer var den første danske kvinde, der opnåede doktorgraden (dr.phil.) inden for de naturvidenskabelige fag.

Hun spillede en central rolle i formidlingen af dansk naturvidenskab og gennem sit arbejde med naturvidenskabens historie var hun samtidig med til at fastholde og formidle arven fra tidligere danske forskere. Hun publicerede blandt andet en række afhandlinger om astronomen Ole Rømer og var redaktør på H.C. Ørsteds samlede værker.

Formål og kriterier

Legatet gives til (jf. fundatsen):

’unge lovende danske studerende eller kandidater til fremme af deres uddannelse eller deres forskning på naturlærens område.’

Ved udvælgelsen lægges der vægt på:

• selvstændige videnskabelige bidrag
• originalitet i forskningen
• fagligt overblik

Bedømmelsesudvalg 2026

Modtageren udvælges af et bedømmelsesudvalg nedsat af SNU’s direktion.

• professor Anja C. Andersen (KU)
• lektor Kirsten Ørnsbjerg Jensen (KU)
• lektor Kirstine Berg-Sørensen (DTU)
• Jesper Gretlund (Sparrow Quantum).

Indstilling

Send din indstilling til: snu@snu.dk

Frist: Mandag den 15. juni 2026

Indstillingen skal indeholde:

• Motivation (maks. 1 A4-side)
• Kandidatens CV

Uddeling 2026

Legatet uddeles den 16. september 2026 i Rundetaarn.

Uddelingen i 2026 indgår i markeringen af 350-året for Ole Rømers opdagelse af Lysets Tøven.

Illustration: Billedet er genereret ved hjælp af kunstig intelligens (OpenAI)

Indlægget Indstil kandidater til Kirstine Meyers Mindelegat 2026 blev først udgivet på snu.dk.

 Dato: Mandag den 27. april 2026
 Tid: Kl. 20.00 (umiddelbart efter foredraget)
 Sted: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Bygning 208, Auditorium 54

Generalforsamlingen afholdes i forlængelse af foredraget “Intracellulær kvante-magnetometri med NV-diamanter”.

Dagsorden:

1. Præsidentens beretning for 2025
2. Forelæggelse af regnskab for 2025 (bilag: Årsregnskab 2025)
3. Forslag til budget for 2026
4. Fastlæggelse af kontingent for 2027
5. Valg af direktion ifølge vedtægterne
6. Valg af revisor
7. Eventuelt

Alle medlemmer er velkomne. Ungdomsmedlemmer, studerende og unge under 25 år har adgang til generalforsamlingen, men er ikke stemmeberettigede.

Vi håber at se mange af jer til både foredrag og generalforsamling.

Med venlig hilsen
Direktionen
Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Referat fra generalforsamlingen den 27. april 2026

Tidligere årsregnskaber og generalforsamlingsreferater

Indlægget Indkaldelse til generalforsamling 2026 i Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) blev først udgivet på snu.dk.

Hvert år uddeles H.C. Ørsted Medaljen i bronze til en grundskolelærer, der gennem engageret, idérig og inspirerende undervisning vækker elevernes nysgerrighed for naturvidenskab og teknik og løfter deres faglige niveau markant.  Såvel elever, lærere, forældre og skoleledere kan (meget gerne i fællesskab) indstille inspirerende grundskolelærere med en helt særlig evne til at undervise i naturvidenskab til årets medalje.

Med medaljen følger et rejselegat på 25.000 kr. til læreren, og skolen modtager et legat på 25.000 kr. til et naturfagligt projekt. 

Hvem kan indstilles?

Vi opfordrer elever, kolleger, skoleledere og forældre til at indstille kandidater, som:

• er engagerede, idérige og fagligt dygtige
• leverer varieret og inspirerende undervisning
• formår på ekstraordinær vis at løfte elevernes faglige niveau
• vækker interesse for naturvidenskabelige og tekniske fag hos eleverne

Det er en fordel, hvis lærerens arbejde også er synligt lokalt, regionalt eller nationalt, og kan tjene som “good practice” i undervisningen. 

Sådan indstiller du

Send indstillingsblanketten med en skriftlig, begrundet indstilling med konkrete eksempler på, hvordan din kandidat lever op til kriterierne. Vedhæft gerne relevante bilag, fx eksempler på undervisningsforløb, elevudtalelser eller samarbejder.

Blanket til indstillingen kan downloades her.

 Frist for indstillinger: 7. april 2026 
 Send til: snu@snu.dk

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til indstillingsprocessen, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på sekretariatet@snu.dk

Medaljen uddeles af Selskabet for Naturlærens Udbredelse og sponsoreres af Topsoe A/S.

Indlægget Indstil en inspirerende grundskolelærer til H.C. Ørsted Medaljen i bronze blev først udgivet på snu.dk.

Forårets foredrag afholdes på DTU Lyngby Campus i bygning 208 aud. 54 om mandagen kl. 19.00. Alle interesserede er velkomne til selskabets foredrag – det er ingen forudsætning, at man er medlem af SNU. Med støtte fra Torkil Holms Fond bliver foredragene videooptaget og kan efterfølgende ses eller genses på SNUs youtube-kanal.

Efter foredraget den 27. april afholdes SNUs generalforsamling, og den 1. juni uddeles H.C. Ørsted-bronzemedaljen til en inspirerende grundskolelærer.

Derudover afholder SNU i foråret to foredrag i Jylland, hvoraf det ene allerede er afholdt og det andet afholdes den 23. marts, så også interesserede uden for hovedstadsområdet får mulighed for at deltage i SNUs foredrag.

I anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af Lysets Tøven planlægges der desuden en række foredrag i Rundetaarn. Information om disse offentliggøres snarest.

Det fulde foredragsprogram for foråret 2026.

Indlægget Forårets foredragsrække er i gang blev først udgivet på snu.dk.

Deltagelse kræver billet. Køb din billet her.

Billetprisen er 100 kr. (voksen) og 80 kr. (studerende).
SNU-medlemmer får 25% rabat med fremsendt rabatkode.

Hvordan ved man, hvor meget et kilo vejer? Eller hvor lang en meter er? Det er spørgsmål, der har optaget os i mange hundrede år.

Den danske astronom Ole Rømer er mest berømt for at have opdaget lysets hastighed for 350 år siden opdagede lysets hastighed, men faktisk var han involveret i langt flere afgørende beslutninger og processer end dem, der foregår i Universet – bl.a. netop indførelsen af et uforanderligt enhedssystem for mål og vægt.

Efter at have været udlånt til Observatoriet i Paris, hvor Ole Rømer gjorde sin opdagelse, blev han i 1681 kaldt hjem til København af Christian d. 5. Han skulle løse en vigtig opgave for kongen; nemlig at etablere et pålideligt og ensartet enhedssystem for mål og vægt i kongeriget.

Ole Rømer løste opgaven med sædvanlig perfektion. Men visionen om at forbinde de nye standarder for længde og masse (vægt) med uforanderlige fysiske fænomener blev ikke opfyldt. Tanken var, at sådanne fænomener skulle gøre det muligt at genskabe målene, hvis de gik tabt eller blev ødelagt. 

Fra lod til krystalkugler og elektromagnetisme
Denne vision blev først indfriet den 20. maj 2019, hvor det internationale enhedssystem (SI) blev redefineret ved at tillægge faste værdier til udvalgte fysiske konstanter, heriblandt lysets hastighed, som Ole Rømer var den første til at estimere værdien af.

Indtil da befandt der sig i et pengeskab i en kælder i Hørsholm, Danmarks Nationale Metrologiinstitut (ikke at forveksle med Danmarks Meteorologiske Institut) et metallod under to glasklokker. Dette lod var den danske normal for kilogram og og en pendant til den internationale prototype i Paris.

Kilogrammet var nemlig den sidst tilbageværende måleenhed bundet til et fysisk artefakt, og hvert femte år har ph.d. i faststoffysik Lars Nielsen selv transporteret metalloddet til Paris for at sammenligne massen med den franske udgave.

Dette sluttede altså så i 2019, hvor det blev endeligt besluttet at basere alle enheder på naturkonstanter. I dag defineres en meter ud fra tid og lys, mens kilogrammet knyttes til værdien af naturkonstanten Plancks konstant og realiseres gennem to eksperimenter, der indeholder krystalkugler og elektromagnetisme. 

Bliv klogere med den førende ekspert
Denne lange og spændende rejse mod uforanderlige enheder vil Lars Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut, hvor man er eksperter i metrologi, videnskaben om målinger og måleteknikker, denne aften gøre publikum i Rundetaarn klogere på. 

Det vil også være muligt for gæster at opleve den aktuelle udstilling i Bibliotekssalen, EFTERGLØD. Samtaler om lys, og introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

Indlægget Fra metallod til krystalkugle: Visionen om et målesystem blev først udgivet på snu.dk.

Deltagelse kræver billet. Køb din billet her.

Billetprisen er 100 kr. (voksen) og 80 kr. (studerende).
SNU-medlemmer får 25% rabat med fremsendt rabatkode.

Siden Ole Rømer for 350 år siden påviste, at lyset har en maksimal hastighed, det kan bevæge sig med, er man blevet klogere og klogere på, hvad lys er, og hvordan man kan udnytte dets egenskaber. 

I dag udnyttes direkte atomers energitilstande til at skabe lys med helt bestemte farver og karakteristika, fx i LED-belysning og ikke mindst i lasere. Opfindelsen af laseren er kåret som en af de største bedrifter i det 20. århundrede, og den har siden sin opfindelse i 1960 givet anledning til ikke mindre end 23 nobelpriser (senest i 2023) for emner direkte relateret til laseren inden for fysik, kemi og medicin.

150.000 gange rundt om kloden
En særlig anvendelse af laseren har fuldstændig ændret de fleste menneskers hverdag, nemlig brugen af lasere til kommunikation – såkaldt optisk kommunikation, som udgør internettets rygrad. Laserlys sendes i dag gennem optiske fiberkabler, der dækker næsten hele kloden og forbinder næsten hele menneskeheden. Der er i dag lagt så meget fiber, at det svarer til at spinde kloden ind i fiber 150.000 gange, og der sendes mere end en million milliarder (10¹⁵) bit – båret af små lysglimt – rundt i disse fibre hvert eneste sekund (petabit/s).

Trods de store tal er internettet i konstant vækst. Digitale teknologier har hjulpet – og kan fortsat hjælpe – med at effektivisere samfundet og spare ressourcer og energi, hvilket kan bidrage til at modvirke klimaændringer. Samtidig vurderes det, at digitale teknologier i sig selv står for op mod 10 % af vores producerede elektricitet og ca. 3 % af vores CO₂-udledning. 
Derfor – og fordi der i visse tilfælde er udfordringer med overhovedet at skaffe tilstrækkelig elektricitet til store it-installationer – er der en intens jagt på at udvikle nye kommunikationsteknologier, der kan mere og samtidig bruge mindre energi. Og her kaster optiske teknologier et optimistisk lys over vejen frem.

DTU har set lyset
På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har man i årevis forsket i metoder, der kan gøre kommunikation mere energi- og ressourceeffektiv. DTU har demonstreret, at en særlig lyskilde kan udsende tilstrækkeligt lys med forskellige farver til at bære mere end hele internettets samlede datatrafik. De seneste målinger viser, at man kan overføre mere end 1.000 gange internettets samlede datatrafik på lyset fra en sådan kilde – og 100 gange mere end al den data, der hvert sekund skabes globalt. En sådan lysteknologi kan altså potentielt erstatte tusindvis af lasere og være enormt skalerbar til fremtidens kommunikationsnetværk.

Alt det og meget mere vil Leif Katsuo Oxenløwe, professor ved DTU Electro, denne aften føre publikum i Rundetaarn igennem. Det vil også være muligt at opleve den aktuelle udstilling i Bibliotekssalen, EFTERGLØD. Samtaler om lys, og introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

Indlægget Lys som budbringer: Hvordan kan lys løse fremtidens problemer? blev først udgivet på snu.dk.