Planter er verdens bedste syntesekemikere. Med baggrund i egen forskning i Grundforskningscenteret PlaCe vil blive givet vellykkede eksempler på at det nu ved målrettet molekylær forædling er muligt at overføre hele bio-synteseveje for ønskværdige stoffer fra en plante til en anden og på at det er muligt specifikt at hindre dannelse af stoffer, der gør planterne uspiseli-ge grundet dårlig smag eller giftighed. Mange af de enzymer, der styrer dannelsen af sekundære metabolitter i planter, er membranbundne og ind-går i store metabolons, der som et “transportbånd” sikrer dannelse af slut-produktet uden ophobning af uønskede mellemprodukter. Kendskab til de mekanismer der styrer...

Den danske drikkevandsforsyning vil blive gennemgået og resultater fra det nationale grundvandsovervågningsprogram vil blive vist. Hvordan indvinder man drikkevand i Danmark, og hvem er det der indvinder vandet. Hvilke forureningstyper findes i grundvandet og hvor findes de. De forskellige vandværkstyper vil blive gennemgået og en nyere undersøgelse af små private vandforsyningsanlæg, der forsyner enkelte husstande vil også blive inddraget i foredraget. Såfremt nogle af tilhørerne har eget vandforsyningsanlæg, vil disse anlæg være udgangspunkt for en diskussion med oplægsholderen, der gerne bidrager med forslag til løsning af vandkvalitetsproblemer i de private vandforsyninger, der i disse år er truet af forurening i...

“We all owe our existence to the weirdness of water”. Citatet er taget fra den amerikanske biokemiker Lawrence Hendersons bog “Water and the fitness of life”, der udkom i 1913. Om end Hendersons synspunkt er kontroversielt – såvel dengang som i dag – er der en stigende erkendelse af at hans fortolkning af vands rolle i biokemiske processer var præget af et imponerende fremsyn. En intens forskningsindsats over de sidste 20 år har således konkluderet at den rumlige struktur af biologiske molekyler og -aggregater herunder proteiner, membraner og DNA, i overvejende grad dannes på grund af disses samspil med det...

Foredraget fortæller, hvornår der opstod frit vand på Jorden, og hvor Jordens vand stammer fra. Hvor gammelt er vandet? Og hvilken sammenhæng har forekomsten af frit vand på Jordens overflade med hvornår og hvordan opstod der organisk liv i havet på Jorden. Der findes også vand i andre dele af vort solsystem, og særlig forekomsten af vand på Mars og Jupiters måne, Europa, er interessant i diskussionen om liv andre steder i universet. Fordelingen af Jordens vand i havet, iskapper, floder, søer og grundvand samt vandets kredsløb vises. Forskellige strategier for indvinding af drikkevand fra grundvand eller overfladevand til drikkevandsformål...

Hvad skete der og hvad kan vi lære af det? 2. juledag 2004 ramtes kysterne rundt om Det Indiske Ocean af den hidtil største naturkatastrofe i flere århundrede. Et kraftigt jordskælv som målte 9,3 en flodbølge, en Tsunami som hærgede kysterne rundt Det Indiske Ocean og medførte hen ved 2-300.000 dødsofre. Der forekommer ca. 900.000 til 1 million jordskælv om året, men kun de færreste fremkalder en Tsunami. For at fremkalde en Tsunami skal der nemlig i forbindelse med et jordskælv eller et voldsomt undersøisk vul-kanudbrud ske en pludselig ændring af havbundens relief. Det skete i forbindelse med Sumatra-jordskælvet, hvor...

Bølgeenergi er en af fremtidens mulige energikilder, og udviklingen af bølgeenergi er i allerhøjeste grad sat på tidens dagsorden. Men, hvorfor er bølgeenergi pludselig blevet sådant et varmt emne? Hvor stort er potentialet egentligt? Hvor står udviklingen i dag set i nationalt/internationalt perspektiv? Hvordan fungerer de forskellige bølgeenergikoncepter? Hvilke barrierer er der for en udbygning af bølgeenergisektoren? Bliver bølgeenergi et nyt ”vindmølle-eventyr” i Danmark/udlandet? Hvor står bølgeenergien om 10-20 år? I foredraget vil der blive givet en status for bølgeenergiudviklingen, og ovenstående spørgsmål vil blive diskuteret.

I 2005 er det 120 år siden Peter Ludvig Panum døde 2. maj 1885, kun 64 år gammel. Han var ophavsmand til den eksperimentelle fysiologer i Danmark. Hans efterfølger, Christian Bohr, døde også tidligt, kun 56 år gammel i 1911. Det skabte en ejendommelig dynamik i udviklingen af den eksperimentelle fysiologi i Danmark, at dens første udøvere ikke fuldførte deres embedsperioder. Det gav paradoksalt nok plads til de næste generationer, som relativt hurtigt indtog førende positioner i den internationale fysiologi, først nobelpristageren August Krogh og kort efter næstennobel-pristageren Einar Lundsgaard. Flere af deres umiddelbare efterfølgere er stadig i live. De...

Emil Chr. Hansen (1843-1909) blev i 1879 ansat som konstitueret forstander for den Fysiologiske Afdeling af Carlsberg Laboratorium efter at have udført sit doktorarbejde ved Laboratoriet. Allerede i 1883 havde Hansen sit videnskabelige gennembrud med rendyrkningen af gær fra enkelte celler isoleret under mikroskopet. Metoden var også en umiddelbar industriel succes, idet den både på Tuborg i Hellerup og Carlsberg i Valby løste store problemer med vildgær; i løbet af få år blev metoden fremherskende verden over. Den korte afstand der i dette tilfælde var fra grundlæggende studier til praktisk anvendelse, vil blive diskuteret i sammenhæng med beskrivelser af tidligere...

Med udgangspunkt i min biografi om immunologen og Nobelpristageren Niels K. Jerne (Science as Autobiography: The Troubled Life of Niels Jerne, New Haven, 2003), vil jeg diskutere forskerbiografien som en vigtig genre, hvis man vil forstå videnskabens eksistensvilkår. Forskerbiografien er en gammel genre, næsten lige så gammel som den moderne na-turvidenskab. Igennem de sidste 400 år er der blevet skrevet mange tusinde forskerbiografier – de fleste selvfølgelig på engelsk, tysk og fransk. Hvad er formålet med at skrive en biografi om en naturvidenskabelig forsker? Traditionelt set har forskerbiografien ofte været et hyldestgenre, en form for gravmæle til en ”stor forsker”,...

Inge Lehmann foreslog i 1936, at Jorden havde en fast kerne inde i den flydende kerne. Det var ikke nogen let opgave at finde ud af dette, da Richard Dicon Oldham allerede i 1906 havde fastslået, at Jorden havde en flydende kerne. Kun ved omhyggelige undersøgelser af hundreder af seismogrammer kunne Inge Lehmann fastslå, at Jordens kerne var fast. Inge Lehmann’s navn er kendt i udlandet, men i Danmark er det kun en lille skare geofysikere, som kender til hendes banebrydende forskning. Var det fordi hun var en af de fåtallige kvinder, som arbejdede inden for forskningen i 30’erne eller...