Der var engang man troede at smitsomme sygdomme var under kontrol i den industrialiserede del af verden. Vi er nu blevet klogere. Globalisering samt ændrede levekår og en international fødevareproduktion bidraget til at nye smitsomme sygdomme dukker op, samtidig med at gammelkendte sygdomme atter bliver relevante. For at imødegå denne trussel er åvervågning af sygdomme nødvendig. Formålet med denne sygdomsovervågning er bl.a. at opdage udbrud så tidligt, at smittekilden kan findes og smittevejen brydes. I foredraget vil jeg vise eksempler på brug af matematiske algoritmer til “automatisk” at finde udbrud, ligesom brug af statistiske metoder som et værktøj til at...

Den statistiske analyse af økonomiske tidsrækker har dannet grundlag for økonomiske beslutninger i mange hundrede år. Metoderne har længe været baseret på antagelsen om at serierne var stationære, og det er først de seneste 20 år at metoder, baseret på ikke-stationaritet, er blevet udviklet. Det væsentlige begreb er “kointegration”, der er indført af Clive Granger, og for hvilket han fik Nobelprisen i økonomi i 2003. Begrebet giver mulighed for at modellere økonomiske relationer som stationære relationer mellem ikke-stationære processer. Begrebet vil blive gennemgået i tilknytning til den meget anvendte fejlkorrektionsmodel, og som økonomisk eksempel og motivation vil jeg benytte “loven...

Miljøproblemer har igennem de sidste årtier fået en stor bevågenhed i offentligheden. Sideløbende er kravet om at kunne dokumentere natur- og miljøtilstanden øget ud fra et ønske om at optimere indsatsen for at mindske den menneskelige påvirkning af naturen. Eksempler på statistikkens anvendelse til at dokumentere natur- og miljøtilstanden i de marine områder vil blive gennemgået. Endvidere vil der blive fokuseret på anvendelsen af indikatorer for natur- og miljøtilstanden, og de statistiske problemer en sådan forenklet beskrivelse af økosystemet medfører. Endelig vil den nødvendige dialog/interaktion mellem statistikere og biologer/kemikere blive fremhævet.

Ideen om sandsynligheder har været hos mennesket mindst lige så længe som videnskaben. Hvis man ikke har fuldstændig viden – og det har man jo stort set aldrig – så må man ty til sandsynligheder. Trods sin alder er der overraskende stor uenighed om, hvilken status begrebet har. Hvordan bestemmer man fx en sandsynlighed? Er den absolut og objektiv? I fysikken har problemet eksisteret i mange hundrede år, og har bogstavelig talt krævet dødsofre – fx var Boltzman, der tog sit eget liv, meget deprimeret over kritikken af hans sandsynlighedsfortolkning af begreber som temperatur og entropi. Ud af netop studiet...

Fiskekvoter fastsættes politisk, hvert år mødes fiskeriministerne i december for at fastsætte næste års fiskekvoter, et ministermøde der tiltrækker sig megen medieopmærksomhed. Ministrene træffer deres beslutninger bl.a. på baggrund af en vurdering hvor mange fisk der er i havet og hvilke risici der knytter sig til forskellige fremtidige fiskekvoter. Denne vurdering sker i løbet af året og koordineres gennem det Internationale Havundersøgelses Råd (ICES). Undersøgelserne og analyserne foretages af forskere ansat i de nationale fiskeriforskningsinstitutter. I Danmark er det ”Danmarks Fiskeriundersøgelser” der har ansvaret for det danske bidrag til dette internationale arbejde. Vurdering af hvor mange fisk der er i...

I situationer, hvor modstridende interesser brydes kan parterne ofte blive enige om en ”ligevægt” eller også opstår en sådan – fx i samfundsøkonomien – så at sige af sig selv. Konfliktsituationer som disse kan behandles som spil. Lidt overraskende gælder dette også situationer, hvor en naturiagttager forsøger at fravriste naturen dens hemmeligheder. Det kan nemlig betragtes som et spil mellem iagttageren og naturen. Men hvilke er reglerne og hvad spiller de om? Her kommer koder ind i billedet som modeller for observationsstrategier. Iagttageren ønsker at observere effektivt, men det virker som om naturen er en modspiller, der forsøger at vanskeliggøre...

Debataften i Selskabet for Naturlærens Udbredelse4 oplæg og debat: HVAD ER DEKOMMISSIONERING? OG HVAD SKAL DEKOMMISSIONERES v/Afdelingschef Mogens Bagger Hansen, Risø Dekommissionering Forskningscenter Risø.Der gives en oversigt over det samlede dekommissioneringsprojekt, set i dansk og internationalt perspektiv. DANSK RADIOAKTIVT AFFALD:v/Konsulent, civilingeniør Knud Brodersen, Risø Dekommissionering, Forskningscenter Risø. Radioaktive affald mellemlageret på Risø stammer dels fra 40 års drift af de nukleare anlæg og dels fra andre danske brugere af radioaktive stoffer. Nedtagning af Risøs anlæg vil give nogenlunde lige så stor mængde radioaktivt affald. Affaldets art og egenskaber beskrives. Et kort rids af historisk og international udvikling inden for deponering...

Retsgenetiske dna-undersøgelser anvendes til undersøgelser i bl.a. straffe-, faderskabs-, og familiesammenføringssager. Dna-undersøgelserne er meget følsomme og informative. Ved foredraget vil de nuværende anvendelser af retsgenetiske dna-undersøgelser og de fremtidige muligheder blive præsenteret. Efter foredraget er der generalforsamling.