August Krogh (1874-1949) modtog nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1920 ”for his discovery of the capillary motor regulating mechanism”. Det videnskabelige arbejde var publicere året før i tre afhandlinger med fælles tema om tværstribede musklers iltforsyning. Undersøgelserne demonstrerer for første gang, at øget iltforbrug ledsages af gradvis åbning af kapillærer, der i et regelmæssigt mønster fordeler sig ligeligt i den arbejdende muskel. Ved opmåling af mikroskopiske afstande mellem åbne kapillærer og det iltforbrugede muskelvæv samt eksperimentel bestemmelse af ilts diffusionskonstant i muskelvæv, musklens iltforbrug og ilts partialtryk i til- og fraførende blodkar kunne Krogh tillige vise, at såvel i...

Niels Bohr er kendt både som en af det 20. århundredes mest fremragende teoretiske fysikere og for sin filosofiske fortolkning af kvantemekanikken, den såkaldte københavnerfortolkning. Foredraget vil fokusere på Bohr som fysiker, og især på hans banebrydende atomfysiske teori fra 1913 og dens udvikling til kvantemekanikken i 1920’erne. Denne teori, som bohr i 1922 fik nobelprisen for, er forlængst forladt, men den var en afgørende forudsætning for den moderne kvantemekanik, sådan som udviklet 1925-26 af Heisenberg, Schrödinger o.a. Bohrs “gamle” kvanteteori for atomet er et smukt eksempel på en fysisk teori, og den indeholder mange aspekter der ikke er alment...

Vi vil få et mindre foredrag om Ole Rømer samt en generel omvisning i Museets permanente udstilling om Astronomi og Ole Rømer, særudstilling om mål og vægt gennem 350 år “Målt og Vejet” samt en helt ny udstilling i anledning af Ole Rømer Museets 25 års jubilæum. Tilmelding til dette arrangement er nødvendig og kan foretages til Bente Egaa, Tlf.: 35 87 88 04 eller e-mail: bente.egaa@uni-c.dk senest den 25. oktober. Der er ingen offentlige transportmuligheder til Museet, som ligger på Kroppedals Allé 3 i Tåstrup. Vi vil gerne prøve at koordinere samkørsel, så hvis du har mulighed for at...

I foredraget præsenteres det synspunkt, at hele den empiriske naturvidenskab udspringer fra den danske astronoms arbejde. Gennem Tycho’s observationer og Keplers regninger nåede den kvantitative videnskab – for første gang i historien – et højdepunkt. Tycho Brahe er således en af de få danskere, der har haft afgørende indflydelse på verdenshistorien.

Descartes: ”.. at søge sandheden i [natur]videnskaberne” (Discours de la méthode .., Leyden 1637) beskrev den ny filosofiske og videnskabelige åndsretning i 1600-tallets Europa. Niels Stensen, født i København i 1638, studerede medicin ved Universitetet på baggrund af klassisk sprog og kultur og mødte de moderne strømninger gennem litteraturen, indtil han i 1659 fik støtte til en studierejse i det førende Vesteuropa. En udmærket skoling fra København, udviklede evner til observation og analyse og inspiration fra ligesindede førte ham til ny erkendelse inden for anatomi, fysiologi og siden geovidenskab, der vakte beundring i det dannede Europa. Stenos sprogfærdighed, følsomhed og...

SNU har i år 180 års jubilæum. Dette har vi valgt at fejre sammen med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), der i år har 60 års jubilæum. I den anledning vil vi meget gerne invitere SNU’s trofaste medlemmer til jubilæumsfest på H.C. Ørsteds fødselsdag. Arrangementet starter kl. 15.00 med jubilæumstaler og prisuddelinger på Store Scene efterfulgt af en reception kl. ca. 16.30 til 17.30 i Selskabslokale 2. Både SNU og UNF ser frem til en festlig dag med stort fremmøde. Tilmelding foretages til: Bente Egaa på tlf.: 35 87 88 04 eller e-mail: bente.egaa@uni-c.dk senest den 1. august 2004. Før selve...

Der var engang man troede at smitsomme sygdomme var under kontrol i den industrialiserede del af verden. Vi er nu blevet klogere. Globalisering samt ændrede levekår og en international fødevareproduktion bidraget til at nye smitsomme sygdomme dukker op, samtidig med at gammelkendte sygdomme atter bliver relevante. For at imødegå denne trussel er åvervågning af sygdomme nødvendig. Formålet med denne sygdomsovervågning er bl.a. at opdage udbrud så tidligt, at smittekilden kan findes og smittevejen brydes. I foredraget vil jeg vise eksempler på brug af matematiske algoritmer til “automatisk” at finde udbrud, ligesom brug af statistiske metoder som et værktøj til at...

Den statistiske analyse af økonomiske tidsrækker har dannet grundlag for økonomiske beslutninger i mange hundrede år. Metoderne har længe været baseret på antagelsen om at serierne var stationære, og det er først de seneste 20 år at metoder, baseret på ikke-stationaritet, er blevet udviklet. Det væsentlige begreb er “kointegration”, der er indført af Clive Granger, og for hvilket han fik Nobelprisen i økonomi i 2003. Begrebet giver mulighed for at modellere økonomiske relationer som stationære relationer mellem ikke-stationære processer. Begrebet vil blive gennemgået i tilknytning til den meget anvendte fejlkorrektionsmodel, og som økonomisk eksempel og motivation vil jeg benytte “loven...

Miljøproblemer har igennem de sidste årtier fået en stor bevågenhed i offentligheden. Sideløbende er kravet om at kunne dokumentere natur- og miljøtilstanden øget ud fra et ønske om at optimere indsatsen for at mindske den menneskelige påvirkning af naturen. Eksempler på statistikkens anvendelse til at dokumentere natur- og miljøtilstanden i de marine områder vil blive gennemgået. Endvidere vil der blive fokuseret på anvendelsen af indikatorer for natur- og miljøtilstanden, og de statistiske problemer en sådan forenklet beskrivelse af økosystemet medfører. Endelig vil den nødvendige dialog/interaktion mellem statistikere og biologer/kemikere blive fremhævet.

Ideen om sandsynligheder har været hos mennesket mindst lige så længe som videnskaben. Hvis man ikke har fuldstændig viden – og det har man jo stort set aldrig – så må man ty til sandsynligheder. Trods sin alder er der overraskende stor uenighed om, hvilken status begrebet har. Hvordan bestemmer man fx en sandsynlighed? Er den absolut og objektiv? I fysikken har problemet eksisteret i mange hundrede år, og har bogstavelig talt krævet dødsofre – fx var Boltzman, der tog sit eget liv, meget deprimeret over kritikken af hans sandsynlighedsfortolkning af begreber som temperatur og entropi. Ud af netop studiet...