FOREDRAG

Niels Bohr Institutet: En dynamo for dansk forskning ved CERN   

Niels Bohr Institutet: En dynamo for dansk forskning ved CERN  

Niels Bohr Institutet har igennem seks årtier været tæt knyttet til udviklingen af det europæiske center for partikelfysik CERN i Geneve. Relationen går helt tilbage til Niels Bohr, som i tiden lige efter 2. Verdenskrig lagde et stort arbejde i at få etableret et fælles europæisk laboratorium til studier af subatomare fænomener. Det lykkedes i 1951. Europa var dengang splittet og et diplomatisk projekt om videnskab – science diplomacy – blev brugt til at samle kræfterne på  tværs af nationer.

Siden har forskere fra Niels Bohr Institutet bidraget til helt basale eksperimenter, som har gjort nogle af de mest centrale opdageler og foretaget målinger på naturens mindste byggesten og af de kræfter, der holder partiklerne sammen i fx protoner og neutroner. Foredraget tager udgangspunkt i CERN’s tidlige historie, og beskriver en række eksperimenter med særlig betydning for vores nuværende forståelse af de mindste bestanddeles dynamik, hvor medarbejdere fra Niels Bohr Institutet har deltaget med væsentlige bidrag.

Infoboks:

Niels Bohr Institutet: En dynamo for dansk forskning ved CERN  

Dato: 7. Feb 2022
Tidspunkt: 19:30-21:00

Foredragsholder: Professor John Renner Hansen
Institution: Niels Bohr Institutet
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen, Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Bemærkninger:
Bemærk at man ikke må parkere foran hovedindgangen til Universitetsparken 5. Man kan parkere mellem H.C. Ørsted Bygningen og August Krogh Bygningen, på den lidt interimistiske parkeringsplads lige ved siden af nybyggeriet, men det kræver en særlig P-tilladelse. P-tilladelse kan hentes hos SNUs repræsentant ved hovedindgangen til Universitetsparken 5 mellem kl. 18:45 - 19:15 og skal udfyldes med bilnummer og dato og placeres i forruden. Der kan parkeres med Easypark langs med Nørre Allé. Der er god offentlig transport til Universitetsparken, busserne 184, 185 og 150S har alle stoppested ved Universitetsparken, og bus 6A har stoppested i nærheden.