Proteinkrystallografi giver en direkte indsigt i cellebiologiens og lægevidenskaben verden på det atomare niveau. Proteiner i cellemembraner, såsom natriumpumpen beskrevet af Jens Chr. Skou i 1957, har længe ikke været mulige at studere på denne måde, da de er grundlæggende anderledes opbygget end almindelige proteiner i cellevæsken. I de seneste 10 år har dette ændret sig voldsomt, og vi opnår i stigende grad en indsigt i cellemem-branernes fascinerende verden.
Vi har eksempelvis kunnet vise hvordan natriumpumpen og beslægtede ionpumper fungerer som “molekylære maskiner” og hermed opretholder det cellulære miljø ved eksempelvis at opbygge elektriske potentialer til nerveimpulser, eller pumper kobberioner ud af cellen. Membranproteiner er tillige yderst attraktive mål for anvendt forskning i “drug discovery” og bioteknologi med store muligheder i det danske innovationsmiljø.