Ny viden både om tumorgenese og kræftimmunologi, samlet over den seneste årrække, har dannet grundlag for en lang række forskellige immunologisk baserede forsøg med immunterapi mod kræft. Man ved idag, at immunforsvaret genkender kræftceller og i visse tilfælde slår dem ihjel. Immunforsvaret reagerer imod de ofte små forandringer, der er sket med nogle af kroppens celler. Viden om disse forandringer prøver man nu at udnytte i udviklingen af en kræftvaccine, idet forudsætningen for at dette kan ske er, at man kender de mål immunforsvaret angriber på kræftcellerne. Det betyder at man skal kende de specifikke molekylære forandringer i kræftcellerne, som gør disse så forskellige fra normale celler, at immunsystemet kan reagere på det. I de sidste par år har vi i laboratorier beskrevet, at immunforsvaret i kræftpatienter reagerer imod forskellige overlevelsesproteiner, som f.eks. proteinerne survivin og Bc1-2, som er tilstede i næsten alle kræftceller, medens det næsten ikke findes i normale celler. Tilstedeværelsen af disse proteiner er således en af de forskelle på kræftceller og normale celler, der måske kan føre til udviklingen af en vaccine. De første kliniske vaccinationsforsøg baseret på denne type antigener er startet, og vi vil i de kommende år finde ud af om vaccination imod sådanne overlevelsesproteiner kan danne basis for en effektfuld kræftvaccine.
Se også omtalen på videnskab.dk : http://videnskab.dk/madshaldandersen