FOREDRAG

Risiko og Sandsynlighed i forbindelse med fastsættelse af fiskekvoter

Fiskekvoter fastsættes politisk, hvert år mødes fiskeriministerne i december for at fastsætte næste års fiskekvoter, et ministermøde der tiltrækker sig megen medieopmærksomhed. Ministrene træffer deres beslutninger bl.a. på baggrund af en vurdering hvor mange fisk der er i havet og hvilke risici der knytter sig til forskellige fremtidige fiskekvoter. Denne vurdering sker i løbet af året og koordineres gennem det Internationale Havundersøgelses Råd (ICES). Undersøgelserne og analyserne foretages af forskere ansat i de nationale fiskeriforskningsinstitutter. I Danmark er det ”Danmarks Fiskeriundersøgelser” der har ansvaret for det danske bidrag til dette internationale arbejde.
Vurdering af hvor mange fisk der er i havet er en måleopgave af samme natur som mange andre målinger (statistik) som vi foretager hver dag. Grundlaget er mængden af fangne fisk (ikke blot fra de landede mængder) fordelt på art og størrelse, prøver af de fangne fisk for at fastslå aldersfordelingen og fiskeri med havundersøgelsesskibe for at få en vurdering af mængden af fisk uden den indflydelse som fiskeriets valg af fiskepladser repræsenterer. Fiskeri tager ikke en tilfældig stikprøve af populationen, men vælger sine fiskepladser med høje koncentrationer af fisk i de størrelser, som har markedsværdi. Man må derfor korrigere for effekten af at der fiskes på udvalgte pladser ved vurderingen.
Forslag til en fiskekvote baseres på en prognose af 1) hvordan kvoten vil påvirke bestanden og 2) hvilke konsekvenser det fremtidige forventede bestandsniveau vil have for bestandens evne til fortsat at reproducere sig selv (bæredygtighed). Imidlertid er bestandsudviklingen ikke blot betinget af fiskeriet, men afhænger også af mange andre faktorer, fx strøm, temperatur og iltforhold (overlevelse af æg og larver), mængden af andre fisk (fisk spiser fisk), sygdomme (der kan være introduceret af forurening), etc. Mange af disse forhold kan ikke forudses og man må derfor behandle disse faktorers indflydelse som ”støj” og lave en prognose der udtaler sig om sandsynligheder, fx sandsynligheden for at bestanden falder under en grænse ved et bestemt fiskeri. Da der skal fisk for at sikre reproduktionen og dermed bevare bestanden, må vi sætte fiskekvoten således, at sandsynligheden er meget lille for, at bestan-den falder under den grænse hvor reproduktionen ikke længere kan opretholdes. Det betyder, at den naturhændelse der i forening med en bestemt fiskekvote kunne true bestanden kun optræder meget sjældent dvs. med meget lille sandsynlighed. Løst taler vi om at sikre bestanden mod et kollaps, som er udløst af fiskerierne.
Beregning af sandsynligheder (risici) for uønskede hændelser baseres på vore historiske erfaringer med hvordan systemerne opfører sig. Sådanne data kan fx være hyppigheden af små årgange selv under gode bestandsforhold. Vi har imidlertid kun systematisk indsamlet data siden ca. 1880 og for mange bestande begyndte vi omkring 1950 eller endnu senere med at indsamle data systematisk. Naturen har selvfølgelig mange flere mulige hændelser end dem vi har oplevet i denne ret korte periode. Man arbejder derfor med at at få data der går langt længere tilbage i tiden. Dette er ikke de sædvanlige data fra fiskeriforskningsinstittuter, men istedet anvendes fx skatteindberetninger til kongen.
Se mere på: http://www.ices.dk

Infoboks:

Risiko og Sandsynlighed i forbindelse med fastsættelse af fiskekvoter

Dato: 16. Feb 2004
Tidspunkt: 19:30:00

Foredragsholder: Hans Lassen
Institution: ICES
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Geologisk Museum

Bemærkninger: