I foråret 2019 har Selskabet for Naturlærens Udbredelse fokus på rumforskning. Derfor tilbyder vi et virksomhedsbesøg hos Terma kun for vores medlemmer. Besøget vil bl.a. omhandle Ørsted-satellitten og ASIM og andre relevante space-aktiviteter.
Terma er Danmarks største firma inden for rumfartsindustrien og beskæftiger ca. 1100 mennesker over hele verden. Terma lavede oprindeligt termometre og manometre til skibe og en række metalkomponenter.
Terma’s hovedkvarter er beliggende i Lystrup nær Århus, men på dette virksomhedsbesøg besøger vi Terma’s afdeling i Herlev.
Der er begrænset plads så du skal registrere dig ved at sende en email til snu@naturvidenskab.net med overskriften “Virksomhedsbesøg hos Terma” og dit fulde navn i mailen. Hvis du registrerer mere end én person skal du skrive det fulde navn på alle deltagere.
DETTE ARRANGMENT ER KUN FOR MEDLEMMER OG KRÆVER TILMELDING.