Efterårets foredrag begynder den 31. august 2026 og byder på fem foredrag om emner, der spænder fra kvantefysik og astronomi til geologi, energi og bæredygtigt byggeri. I kan blandt andet høre om, hvordan kvantefysik beskytter vores digitale hemmeligheder, om dannelsen af mineralforekomster og Grønlands minepotentiale, om universets mørke stof og stjernestrømme, møde stiftere af danske energi-startups inden for kernekraft og energilagring samt høre om fremtidens byggematerialer i en tid præget af ressourceknaphed og klimaforandringer.

Foredragene afholdes mandage kl. 19.00 i Auditorium 1, H.C. Ørsted Institutet, Københavns Universitet, Universitetsparken 5, 2100 København Ø. Alle interesserede er velkomne, og det er ikke en forudsætning at være medlem af SNU for at deltage.

Alle foredragene bliver videooptaget med støtte fra Torkil Holms Fond og kan efterfølgende ses eller genses på SNUs YouTube-kanal.

SNUs særlige foredragsrække i Rundetaarn, i anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af Lysets Tøven, afsluttes i efteråret med de to sidste foredrag (den 19. august og 16. september). Efter foredraget den 16. september uddeles desuden Kirstine Meyers Mindelegat 2026.

Vi glæder os til at byde både medlemmer og nye gæster velkommen til en ny sæson med spændende foredrag og ny viden.

Det samlede program for efterårets foredrag.

Indlægget Efterårets foredragsrække blev først udgivet på snu.dk.

Bygge- og anlægssektoren driver et massivt globalt ressourceforbrug og i EU tegner sektoren sig for omkring 50 % af alle udvundne materialer. Ressourceknaphed på råmaterialer til sektoren ses allerede mange steder, bl.a. lokalt i Danmark. Drivhusgasemissioner fra materialeudvinding og fremstilling af byggevarer samt opførelse og renovering af bygninger anslås at udgøre 5-12 % af de samlede nationale emissioner. Samtidig forårsager ressourceudvinding og -forarbejdning generelt mere end 90 % af tabet af biodiversitet og vandbelastning i EU. Disse fakta understreger nødvendigheden af nye veje i forhold til den måde, vi bygger og bruger ressourcer på i dag.

Denne nødvendighed er politisk erkendt i både Danmark og EU, hvor byggebranchen er et nøgleområde i strategier for en cirkulær økonomi. I dag udgør bygge- og anlægsaffald 25 % af Danmarks samlede affaldsproduktion, og der er fokus på, hvor meget af dette affald, der kan genbruges eller genanvendes til erstatning for jomfruelige materialer. Samtidig er der fraktioner af det, der i dag er affald fra andre brancher, som har potentiale som råmateriale til produktion af byggematerialer. Endvidere er anvendelsen af fornybare ressourcer et væsentligt tema. Fremtiden byder således på byggematerialer, der i stigende grad er baseret på andre ressourcer end dem, der hidtil har været anvendt under industrialiseringen af branchen.

De nye typer byggematerialer og de kendte byggematerialer produceret med alternative råmaterialer skal have egenskaber, der giver sikre og holdbare bygninger i fremtidens klima. Det forudses, at der vil være et stigende krav om længere levetid for bygninger og infrastruktur. Et centralt spørgsmål er, hvordan vi kan dokumentere nye byggematerialers holdbarhed i et klima, der er forskelligt fra det, vi har bygget til hidtil.

Dette oplæg vil fokusere på, hvordan byggematerialeforskningen tager den massive udfordring op. Hvilke retninger tager forskningen, og hvor langt er vi med implementeringen?

Indlægget Byggematerialer i en æra med ressourceknaphed og klimaforandringer blev først udgivet på snu.dk.

Efter foredraget vil der være medaljeoverrækkelse af H.C. Ørsted medaljen i bronze til en gymnasielærer eller et lærerteam.

Indlægget Oplæg fra stiftere af danske energi startups inden for kernekraft og energilagring blev først udgivet på snu.dk.

Indlægget Det Usynlige Univers: Mørkt Stof & Stjernestrømme blev først udgivet på snu.dk.

I dette foredrag gives et indblik i de geologiske mekanismer der kan resultere i mineralforekomster, hvilket efterfølges af et overblik over de vigtigste kendte forekomster i Grønland.

Foredraget afholdes af geolog Kristoffer Szilas, som er lektor og kurator i petrologi ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Kristoffer har tilbragt 16 somre med feltarbejde i Grønland og kombinerer isotopgeokemi med termodynamisk modellering i sin forskning for at forstå Grønlands geologiske udvikling og dannelsen af mineralforekomster.

Indlægget Dannelsen af mineralforekomster og Grønlands minepotentiale blev først udgivet på snu.dk.

Hvert år uddeles H.C. Ørsted Medaljen i bronze til gymnasielærere, der gennem engageret, idérig og inspirerende undervisning vækker elevernes nysgerrighed for naturvidenskab og teknik og løfter deres faglige niveau markant. Elever, lærere og ledere kan – meget gerne i fællesskab – indstille én eller et helt team med en særlig evne til at formidle naturvidenskab.

Med medaljen følger et rejselegat på 25.000 kr. til modtageren samt 50.000 kr. til et naturfagligt projekt på gymnasiet. Derudover følger et medlemskab af H.C. Ørsted Akademiet, et gensidigt inspirationsnetværk mellem alle H.C. Ørsted medaljemodtagere. Hvis medaljen går til et lærerteam, går de 75.000 kroner til et projekt på gymnasiet, og alle i teamet indgår i H.C. Ørsted Akademiet.

Medaljen overrækkes den 16. november 2026 kl. 19.00 i auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen, Københavns Universitet, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.

Hvem kan indstilles?
Vi opfordrer elever, kolleger og ledere til at indstille kandidater, som:

• er engageret, idérig og fagligt dygtig
• leverer varieret og inspirerende undervisning
• gør eleverne nysgerrige
• på ekstraordinær vis løfter elevernes faglige niveau
• giver eleverne interesse for at studere naturvidenskabelige og tekniske fag

Derudover er det en fordel, hvis undervisningen:

• egner sig til udbredelse som god praksis
• bidrager til at styrke overgangen mellem forskellige uddannelsesniveauer

Sådan indstiller du
Send indstillingsblanketten udfyldt med en skriftlig, begrundet indstilling med konkrete eksempler på, hvordan kandidaten eller teamet lever op til kriterierne. Vedhæft gerne relevante bilag, fx undervisningsforløb, elevudtalelser eller beskrivelser af samarbejder.

Blanket til indstillingen kan downloades her.

 Frist for indstillinger: Tirsdag den 20. oktober 2026
 Send til: snu@snu.dk

Spørgsmål?
Kontakt sekretariatet på sekretariatet@snu.dk

Medaljen uddeles af Selskabet for Naturlærens Udbredelse og sponsoreres af Ørsted A/S.

Indlægget Indstil en eller flere gymnasielærere – eller et lærerteam – til H.C. Ørsted Medaljen i bronze blev først udgivet på snu.dk.

Arrangementet finder sted på DTU Lyngby Campus, Kemitorvet, bygning 208, auditorium 53, og begynder kl. 19.00 med foredraget Tyngdefeltet, Navigation og Kvante Accelerometre, efterfulgt af selve medaljeoverrækkelsen.

Helle Houkjær hædres for gennem fire årtier at have arbejdet engageret og nyskabende med at gøre naturfag levende, kreative og nærværende for børn og unge. Hun har blandt andet udviklet undervisningsmaterialer, skrevet bøger om naturfag og læring samt været aktiv i en lang række udviklingsprojekter og samarbejder inden for naturfagsdidaktik.

Med medaljen følger et rejselegat på 25.000 kr. samt et tilsvarende legat til Krogårdskolen til brug for et naturfagligt projekt. Begge legater er sponsoreret af Topsoe A/S.

Vi glæder os til at fejre årets medaljemodtager sammen med kollegaer, samarbejdspartnere og alle med interesse for naturvidenskabelig formidling.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Billeder fra overrækkelsen den 1. juni 2026

Indlægget Medaljeoverrækkelse til inspirerende naturfagslærer den 1. juni 2026 blev først udgivet på snu.dk.

Deltagelse kræver billet. Køb din billet her.

Billetprisen er 110 kr. (voksen) og 80 kr. (studerende).
SNU-medlemmer får 25% rabat med fremsendt rabatkode.

Du er omgivet af automatisk billedanalyse – fx i trafikken, i din telefon og hos lægen – helt uden du tænker over det, men hvordan lærer man egentlig en maskine at se? I dette foredrag gør professor og præsident for SNU, Rasmus Larsen, dig klogere på netop dette, og hvordan billedanalyse har udviklet sig rent teknologisk gennem tiden.

Automatisk billedanalyse er i dag en integreret del af vores hverdag. Vores ansigter genkendes, når vi logger ind på mobiltelefonen, nummerplader registreres automatisk ved broer og betalingsanlæg, biler aflæser vejskilte og overvåger trafikken omkring sig, og digitale værktøjer hjælper læger med at analysere røntgenbilleder og scanninger. Samtidig overvåges industrielle produktionslinjer af kameraer, og satellitbilleder bruges til automatisk at kortlægge havis i Arktis.

Men hvordan lærer en maskine egentlig at “se”?

I dette foredrag fortæller professor og præsident for SNU, Rasmus Larsen, om udviklingen inden for automatisk billedanalyse gennem de seneste 50 år – fra de første eksperimenter med mønstergenkendelse til nutidens avancerede algoritmer og kunstige intelligens.

Det hele starter med lys
Udgangspunktet for al billedanalyse er lys. Digitale kameraer registrerer lys på nogenlunde samme måde som det menneskelige øje gennem røde, grønne og blå bølgelængder, mens andre billedteknologier arbejder i eksempelvis infrarødt, ultraviolet eller røntgenspektret. Ved hjælp af algoritmer og stor regnekraft kan disse data omsættes til billeder og analyser, der gør det muligt for computere at identificere mønstre, objekter og sammenhænge.

I foredraget denne aften, hvordan kvaliteten af billeder, udviklingen af algoritmer og adgangen til store datamængder har været afgørende for feltets udvikling – og på de store visioner, gennembrud og skuffelser, der har præget forsøget på at reproducere det menneskelige syn.

Samtidig fortælles historien om, hvordan automatisk billedanalyse voksede frem som forskningsfelt i Danmark. Med dannelsen af Dansk Selskab for Automatisk Genkendelse af Mønstre (DSAGM) i 1975 blev grundstenen lagt til et forskningsområde, der i dag findes på alle danske universiteter med teknisk og naturvidenskabelig profil og anvendes på tværs af næsten alle fagområder.

Foredraget holdes af Rasmus Larsen, en af Danmarks centrale forskere inden for computer vision, billedanalyse og kunstig intelligens. Rasmus Larsen er professor ved DTU Compute og præsident for Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU).

Oplev også den aktuelle udstilling
Det vil denne aften også være muligt for gæster at opleve den aktuelle udstilling i Rundetaarns historiske Bibliotekssal, Isens brydninger, introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse, og købe et glas vin.

Kirstine Meyers Mindelegat

Efter foredraget uddeles Kirstine Meyers Mindelegat 2026.

Indlægget Fra mønstergenkendelse til AI: Når maskiner lærer at se blev først udgivet på snu.dk.

Ulrik giver et indblik i, hvad kvantekryptering egentlig er, hvordan den adskiller sig fra klassisk kryptering, og hvilke trusler og muligheder kvantecomputere skaber for fremtidens datasikkerhed. Foredraget giver et overblik i, hvorfor kvanteteknologi er på vej til at få stor betydning for både samfund og industri.

Indlægget Når kvantefysik beskytter vores hemmeligheder blev først udgivet på snu.dk.

Deltagelse kræver billet. Køb din billet her.

Billetprisen er 110 kr. (voksen) og 80 kr. (studerende).
SNU-medlemmer får 25% rabat med fremsendt rabatkode.

Hør professor Mette Nyegaard fortælle om moderne DNA-forskning, og om hvordan hendes forskning kastede nyt lys over en af Australiens mest omtalte mordsager og blev afgørende for frifindelsen af Kathleen Folbigg efter næsten 20 år i fængsel.

I 2023 blev australske Kathleen Folbigg frifundet for drabet på sine fire børn efter næsten 20 års fængsel. Sagen, der betragtes som en af Australiens største justitsmord, blev vendt af ny genetisk forskning, bl.a. med afgørende bidrag fra danske forskere.

I dette foredrag i Rundetaarn fortæller professor Mette Nyegaard om den forskning, der førte hendes forskningsgruppe ind i den spektakulære sag. Hun dykker ned i de lys- og fluorescensbaserede teknologier, som gør det muligt at aflæse DNA med stor præcision – metoder, der blev centrale i arbejdet med at forstå børnenes dødsfald.

Lysbaseret forskning fører til retssikkerhed
Gennem forskning i genetik og det calciumbindende protein calmodulin opstod en ny biologisk forklaring på dødsfaldene, som udfordrede den oprindelige dom. Mette Nyegaard fortæller om forskningsresultaterne – både dem, der var udviklet længe før sagen, og dem, der opstod undervejs, og om hvordan de blev afgørende i processen, der førte til Kathleen Folbiggs frifindelse.

Foredraget giver indblik i, hvordan lysbaseret forskning kan få betydning langt ud over laboratoriet, og hvordan moderne genetiske teknologier kan få afgørende konsekvenser for både retssikkerhed og retfærdighed.

Professor Mette Nyegaard er afdelingschef for Afdeling for Medfødte Sygdomme på Statens Serum Institut og en af Danmarks førende forskere inden for genetiske årsager til arvelige sygdomme og pludselig hjertedød.

Nyd også både vin og kunst
Det vil også være muligt for gæster at blive efter talken, købe et glas vin og opleve den aktuelle udstilling i Rundetaarns historiske Bibliotekssal, Isens brydninger, og ikke mindst introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

Indlægget Moderne DNA-forskning: Hvordan lys førte til frikendelse for mord blev først udgivet på snu.dk.