Byggebranchen står over for en stor omvæltning. Vi ser ind i ressourceknaphed, og samtidig betyder klimaforandringerne ændrede randbetingelser for bygningerne i fremtiden.
Bygge- og anlægssektoren driver et massivt globalt ressourceforbrug og i EU tegner sektoren sig for omkring 50 % af alle udvundne materialer. Ressourceknaphed på råmaterialer til sektoren ses allerede mange steder, bl.a. lokalt i Danmark. Drivhusgasemissioner fra materialeudvinding og fremstilling af byggevarer samt opførelse og renovering af bygninger anslås at udgøre 5-12 % af de samlede nationale emissioner. Samtidig forårsager ressourceudvinding og -forarbejdning generelt mere end 90 % af tabet af biodiversitet og vandbelastning i EU. Disse fakta understreger nødvendigheden af nye veje i forhold til den måde, vi bygger og bruger ressourcer på i dag.
Denne nødvendighed er politisk erkendt i både Danmark og EU, hvor byggebranchen er et nøgleområde i strategier for en cirkulær økonomi. I dag udgør bygge- og anlægsaffald 25 % af Danmarks samlede affaldsproduktion, og der er fokus på, hvor meget af dette affald, der kan genbruges eller genanvendes til erstatning for jomfruelige materialer. Samtidig er der fraktioner af det, der i dag er affald fra andre brancher, som har potentiale som råmateriale til produktion af byggematerialer. Endvidere er anvendelsen af fornybare ressourcer et væsentligt tema. Fremtiden byder således på byggematerialer, der i stigende grad er baseret på andre ressourcer end dem, der hidtil har været anvendt under industrialiseringen af branchen.
De nye typer byggematerialer og de kendte byggematerialer produceret med alternative råmaterialer skal have egenskaber, der giver sikre og holdbare bygninger i fremtidens klima. Det forudses, at der vil være et stigende krav om længere levetid for bygninger og infrastruktur. Et centralt spørgsmål er, hvordan vi kan dokumentere nye byggematerialers holdbarhed i et klima, der er forskelligt fra det, vi har bygget til hidtil.
Dette oplæg vil fokusere på, hvordan byggematerialeforskningen tager den massive udfordring op. Hvilke retninger tager forskningen, og hvor langt er vi med implementeringen?
