Bygge- og anlægssektoren driver et massivt globalt ressourceforbrug og i EU tegner sektoren sig for omkring 50 % af alle udvundne materialer. Ressourceknaphed på råmaterialer til sektoren ses allerede mange steder, bl.a. lokalt i Danmark. Drivhusgasemissioner fra materialeudvinding og fremstilling af byggevarer samt opførelse og renovering af bygninger anslås at udgøre 5-12 % af de samlede nationale emissioner. Samtidig forårsager ressourceudvinding og -forarbejdning generelt mere end 90 % af tabet af biodiversitet og vandbelastning i EU. Disse fakta understreger nødvendigheden af nye veje i forhold til den måde, vi bygger og bruger ressourcer på i dag.

Denne nødvendighed er politisk erkendt i både Danmark og EU, hvor byggebranchen er et nøgleområde i strategier for en cirkulær økonomi. I dag udgør bygge- og anlægsaffald 25 % af Danmarks samlede affaldsproduktion, og der er fokus på, hvor meget af dette affald, der kan genbruges eller genanvendes til erstatning for jomfruelige materialer. Samtidig er der fraktioner af det, der i dag er affald fra andre brancher, som har potentiale som råmateriale til produktion af byggematerialer. Endvidere er anvendelsen af fornybare ressourcer et væsentligt tema. Fremtiden byder således på byggematerialer, der i stigende grad er baseret på andre ressourcer end dem, der hidtil har været anvendt under industrialiseringen af branchen.

De nye typer byggematerialer og de kendte byggematerialer produceret med alternative råmaterialer skal have egenskaber, der giver sikre og holdbare bygninger i fremtidens klima. Det forudses, at der vil være et stigende krav om længere levetid for bygninger og infrastruktur. Et centralt spørgsmål er, hvordan vi kan dokumentere nye byggematerialers holdbarhed i et klima, der er forskelligt fra det, vi har bygget til hidtil.

Dette oplæg vil fokusere på, hvordan byggematerialeforskningen tager den massive udfordring op. Hvilke retninger tager forskningen, og hvor langt er vi med implementeringen?

Indlægget Byggematerialer i en æra med ressourceknaphed og klimaforandringer blev først udgivet på snu.dk.

Efter foredraget vil der være medaljeoverrækkelse af H.C. Ørsted medaljen i bronze til en gymnasielærer eller et lærerteam.

Indlægget Oplæg fra stiftere af danske energi startups inden for kernekraft og energilagring blev først udgivet på snu.dk.

Indlægget Det Usynlige Univers: Mørkt Stof & Stjernestrømme blev først udgivet på snu.dk.

I dette foredrag gives et indblik i de geologiske mekanismer der kan resultere i mineralforekomster, hvilket efterfølges af et overblik over de vigtigste kendte forekomster i Grønland.

Foredraget afholdes af geolog Kristoffer Szilas, som er lektor og kurator i petrologi ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Kristoffer har tilbragt 16 somre med feltarbejde i Grønland og kombinerer isotopgeokemi med termodynamisk modellering i sin forskning for at forstå Grønlands geologiske udvikling og dannelsen af mineralforekomster.

Indlægget Dannelsen af mineralforekomster og Grønlands minepotentiale blev først udgivet på snu.dk.

Deltagelse kræver billet. Køb din billet her.

Billetprisen er 110 kr. (voksen) og 80 kr. (studerende).
SNU-medlemmer får 25% rabat med fremsendt rabatkode.

Du er omgivet af automatisk billedanalyse – fx i trafikken, i din telefon og hos lægen – helt uden du tænker over det, men hvordan lærer man egentlig en maskine at se? I dette foredrag gør professor og præsident for SNU, Rasmus Larsen, dig klogere på netop dette, og hvordan billedanalyse har udviklet sig rent teknologisk gennem tiden.

Automatisk billedanalyse er i dag en integreret del af vores hverdag. Vores ansigter genkendes, når vi logger ind på mobiltelefonen, nummerplader registreres automatisk ved broer og betalingsanlæg, biler aflæser vejskilte og overvåger trafikken omkring sig, og digitale værktøjer hjælper læger med at analysere røntgenbilleder og scanninger. Samtidig overvåges industrielle produktionslinjer af kameraer, og satellitbilleder bruges til automatisk at kortlægge havis i Arktis.

Men hvordan lærer en maskine egentlig at “se”?

I dette foredrag fortæller professor og præsident for SNU, Rasmus Larsen, om udviklingen inden for automatisk billedanalyse gennem de seneste 50 år – fra de første eksperimenter med mønstergenkendelse til nutidens avancerede algoritmer og kunstige intelligens.

Det hele starter med lys
Udgangspunktet for al billedanalyse er lys. Digitale kameraer registrerer lys på nogenlunde samme måde som det menneskelige øje gennem røde, grønne og blå bølgelængder, mens andre billedteknologier arbejder i eksempelvis infrarødt, ultraviolet eller røntgenspektret. Ved hjælp af algoritmer og stor regnekraft kan disse data omsættes til billeder og analyser, der gør det muligt for computere at identificere mønstre, objekter og sammenhænge.

I foredraget denne aften, hvordan kvaliteten af billeder, udviklingen af algoritmer og adgangen til store datamængder har været afgørende for feltets udvikling – og på de store visioner, gennembrud og skuffelser, der har præget forsøget på at reproducere det menneskelige syn.

Samtidig fortælles historien om, hvordan automatisk billedanalyse voksede frem som forskningsfelt i Danmark. Med dannelsen af Dansk Selskab for Automatisk Genkendelse af Mønstre (DSAGM) i 1975 blev grundstenen lagt til et forskningsområde, der i dag findes på alle danske universiteter med teknisk og naturvidenskabelig profil og anvendes på tværs af næsten alle fagområder.

Foredraget holdes af Rasmus Larsen, en af Danmarks centrale forskere inden for computer vision, billedanalyse og kunstig intelligens. Rasmus Larsen er professor ved DTU Compute og præsident for Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU).

Oplev også den aktuelle udstilling
Det vil denne aften også være muligt for gæster at opleve den aktuelle udstilling i Rundetaarns historiske Bibliotekssal, Isens brydninger, introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse, og købe et glas vin.

Kirstine Meyers Mindelegat

Efter foredraget uddeles Kirstine Meyers Mindelegat 2026.

Indlægget Fra mønstergenkendelse til AI: Når maskiner lærer at se blev først udgivet på snu.dk.

Ulrik giver et indblik i, hvad kvantekryptering egentlig er, hvordan den adskiller sig fra klassisk kryptering, og hvilke trusler og muligheder kvantecomputere skaber for fremtidens datasikkerhed. Foredraget giver et overblik i, hvorfor kvanteteknologi er på vej til at få stor betydning for både samfund og industri.

Indlægget Når kvantefysik beskytter vores hemmeligheder blev først udgivet på snu.dk.

Deltagelse kræver billet. Køb din billet her.

Billetprisen er 110 kr. (voksen) og 80 kr. (studerende).
SNU-medlemmer får 25% rabat med fremsendt rabatkode.

Hør professor Mette Nyegaard fortælle om moderne DNA-forskning, og om hvordan hendes forskning kastede nyt lys over en af Australiens mest omtalte mordsager og blev afgørende for frifindelsen af Kathleen Folbigg efter næsten 20 år i fængsel.

I 2023 blev australske Kathleen Folbigg frifundet for drabet på sine fire børn efter næsten 20 års fængsel. Sagen, der betragtes som en af Australiens største justitsmord, blev vendt af ny genetisk forskning, bl.a. med afgørende bidrag fra danske forskere.

I dette foredrag i Rundetaarn fortæller professor Mette Nyegaard om den forskning, der førte hendes forskningsgruppe ind i den spektakulære sag. Hun dykker ned i de lys- og fluorescensbaserede teknologier, som gør det muligt at aflæse DNA med stor præcision – metoder, der blev centrale i arbejdet med at forstå børnenes dødsfald.

Lysbaseret forskning fører til retssikkerhed
Gennem forskning i genetik og det calciumbindende protein calmodulin opstod en ny biologisk forklaring på dødsfaldene, som udfordrede den oprindelige dom. Mette Nyegaard fortæller om forskningsresultaterne – både dem, der var udviklet længe før sagen, og dem, der opstod undervejs, og om hvordan de blev afgørende i processen, der førte til Kathleen Folbiggs frifindelse.

Foredraget giver indblik i, hvordan lysbaseret forskning kan få betydning langt ud over laboratoriet, og hvordan moderne genetiske teknologier kan få afgørende konsekvenser for både retssikkerhed og retfærdighed.

Professor Mette Nyegaard er afdelingschef for Afdeling for Medfødte Sygdomme på Statens Serum Institut og en af Danmarks førende forskere inden for genetiske årsager til arvelige sygdomme og pludselig hjertedød.

Nyd også både vin og kunst
Det vil også være muligt for gæster at blive efter talken, købe et glas vin og opleve den aktuelle udstilling i Rundetaarns historiske Bibliotekssal, Isens brydninger, og ikke mindst introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

Indlægget Moderne DNA-forskning: Hvordan lys førte til frikendelse for mord blev først udgivet på snu.dk.

Indlægget Tyngdefeltet, Navigation og Kvante Accelerometre blev først udgivet på snu.dk.

Deltagelse kræver billet. Køb din billet her.

Billetprisen er 100 kr. (voksen) og 80 kr. (studerende).
SNU-medlemmer får 25% rabat med fremsendt rabatkode.

Hvordan ved man, hvor meget et kilo vejer? Eller hvor lang en meter er? Det er spørgsmål, der har optaget os i mange hundrede år.

Den danske astronom Ole Rømer er mest berømt for at have opdaget lysets hastighed for 350 år siden opdagede lysets hastighed, men faktisk var han involveret i langt flere afgørende beslutninger og processer end dem, der foregår i Universet – bl.a. netop indførelsen af et uforanderligt enhedssystem for mål og vægt.

Efter at have været udlånt til Observatoriet i Paris, hvor Ole Rømer gjorde sin opdagelse, blev han i 1681 kaldt hjem til København af Christian d. 5. Han skulle løse en vigtig opgave for kongen; nemlig at etablere et pålideligt og ensartet enhedssystem for mål og vægt i kongeriget.

Ole Rømer løste opgaven med sædvanlig perfektion. Men visionen om at forbinde de nye standarder for længde og masse (vægt) med uforanderlige fysiske fænomener blev ikke opfyldt. Tanken var, at sådanne fænomener skulle gøre det muligt at genskabe målene, hvis de gik tabt eller blev ødelagt. 

Fra lod til krystalkugler og elektromagnetisme
Denne vision blev først indfriet den 20. maj 2019, hvor det internationale enhedssystem (SI) blev redefineret ved at tillægge faste værdier til udvalgte fysiske konstanter, heriblandt lysets hastighed, som Ole Rømer var den første til at estimere værdien af.

Indtil da befandt der sig i et pengeskab i en kælder i Hørsholm, Danmarks Nationale Metrologiinstitut (ikke at forveksle med Danmarks Meteorologiske Institut) et metallod under to glasklokker. Dette lod var den danske normal for kilogram og og en pendant til den internationale prototype i Paris.

Kilogrammet var nemlig den sidst tilbageværende måleenhed bundet til et fysisk artefakt, og hvert femte år har ph.d. i faststoffysik Lars Nielsen selv transporteret metalloddet til Paris for at sammenligne massen med den franske udgave.

Dette sluttede altså så i 2019, hvor det blev endeligt besluttet at basere alle enheder på naturkonstanter. I dag defineres en meter ud fra tid og lys, mens kilogrammet knyttes til værdien af naturkonstanten Plancks konstant og realiseres gennem to eksperimenter, der indeholder krystalkugler og elektromagnetisme. 

Bliv klogere med den førende ekspert
Denne lange og spændende rejse mod uforanderlige enheder vil Lars Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut, hvor man er eksperter i metrologi, videnskaben om målinger og måleteknikker, denne aften gøre publikum i Rundetaarn klogere på. 

Det vil også være muligt for gæster at opleve den aktuelle udstilling i Bibliotekssalen, EFTERGLØD. Samtaler om lys, og introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

Indlægget Fra metallod til krystalkugle: Visionen om et målesystem blev først udgivet på snu.dk.

Indlægget Intra-cellulær kvante magnetometri med NV-diamanter blev først udgivet på snu.dk.