Foredraget afholdes i Rundetaarn i anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af Lysets Tøven.
Deltagelse kræver billet. Køb din billet her.
Billetprisen er 100 kr. (voksen) og 80 kr. (studerende).
SNU-medlemmer får 25% rabat med fremsendt rabatkode.
Hvordan ved man, hvor meget et kilo vejer? Eller hvor lang en meter er? Det er spørgsmål, der har optaget os i mange hundrede år.
Den danske astronom Ole Rømer er mest berømt for at have opdaget lysets hastighed for 350 år siden opdagede lysets hastighed, men faktisk var han involveret i langt flere afgørende beslutninger og processer end dem, der foregår i Universet – bl.a. netop indførelsen af et uforanderligt enhedssystem for mål og vægt.
Efter at have været udlånt til Observatoriet i Paris, hvor Ole Rømer gjorde sin opdagelse, blev han i 1681 kaldt hjem til København af Christian d. 5. Han skulle løse en vigtig opgave for kongen; nemlig at etablere et pålideligt og ensartet enhedssystem for mål og vægt i kongeriget.
Ole Rømer løste opgaven med sædvanlig perfektion. Men visionen om at forbinde de nye standarder for længde og masse (vægt) med uforanderlige fysiske fænomener blev ikke opfyldt. Tanken var, at sådanne fænomener skulle gøre det muligt at genskabe målene, hvis de gik tabt eller blev ødelagt.
Fra lod til krystalkugler og elektromagnetisme
Denne vision blev først indfriet den 20. maj 2019, hvor det internationale enhedssystem (SI) blev redefineret ved at tillægge faste værdier til udvalgte fysiske konstanter, heriblandt lysets hastighed, som Ole Rømer var den første til at estimere værdien af.
Indtil da befandt der sig i et pengeskab i en kælder i Hørsholm, Danmarks Nationale Metrologiinstitut (ikke at forveksle med Danmarks Meteorologiske Institut) et metallod under to glasklokker. Dette lod var den danske normal for kilogram og og en pendant til den internationale prototype i Paris.
Kilogrammet var nemlig den sidst tilbageværende måleenhed bundet til et fysisk artefakt, og hvert femte år har ph.d. i faststoffysik Lars Nielsen selv transporteret metalloddet til Paris for at sammenligne massen med den franske udgave.
Dette sluttede altså så i 2019, hvor det blev endeligt besluttet at basere alle enheder på naturkonstanter. I dag defineres en meter ud fra tid og lys, mens kilogrammet knyttes til værdien af naturkonstanten Plancks konstant og realiseres gennem to eksperimenter, der indeholder krystalkugler og elektromagnetisme.
Bliv klogere med den førende ekspert
Denne lange og spændende rejse mod uforanderlige enheder vil Lars Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut, hvor man er eksperter i metrologi, videnskaben om målinger og måleteknikker, denne aften gøre publikum i Rundetaarn klogere på.
Det vil også være muligt for gæster at opleve den aktuelle udstilling i Bibliotekssalen, EFTERGLØD. Samtaler om lys, og introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.