FOREDRAG

Pandemier – historiens store dræbere

Pandemier – historiens store dræbere

Stigningen i befolkningens levealder i Europa de seneste 150 år skyldes væsent-ligst faldet i dødeligheden af infektionssygdomme. Det er lykkedes at stoppe de store pandemier som pest, kolera og kopper. Samtidig er tuberkulosen, der var hyppigste dødsårsag, nu under kontrol.

Forbedrede sociale og hygiejniske forhold er de væsentlige årsager hertil, men fo-rebyggelse og behandling af infektioner har også haft stor betydning. Trods dette er infektionssygdomme fortsat den vigtigste dødsårsag i udviklingslande, og den hyppigste dødsårsag blandt børn og unge globalt.

Spektret af infektionssygdomme er ikke stabilt.

Hiv pandemien har siden 1980 kostet 40 millioner mennesker livet. Udbruddet af SARS i 2003 truede med at udvikle sig til en pandemi, men blev bragt under kon-trol. Ebola i Vestafrika 2013-2016 kostede 11.000 mennesker livet. Influenza udgør stadig en pandemisk trussel, der i værste fald kan forårsage en katastrofe af endnu større omfang end den spanske syge i 1918/19.

En række forhold gør, at risikoen for pandemier i fremtiden er større end før.

Den kraftigt voksende samfærdsel, turisme og handel og den store befolknings-vækst i verdens store slumbyer, øger risikoen for, at infektionssygdomme kan spredes hurtigt. Udviklingen af antibiotikaresistens udgør et særligt problem.

Det er derfor vigtigt, også fremover, at have et stærkt beredskab over for smit-somme sygdomme og epidemier.

Infoboks:

Pandemier – historiens store dræbere

Dato: 12. Nov 2018
Tidspunkt: 19:30-21:00

Foredragsholder: dr.med Nils Strandberg Pedersen
Institution: Statens Seruminstitut
Mailadresse:

Foredraget afholdes: H.C. Ørsteds Instituttet, Universitetsparken 5

Bemærkninger:
Ingen yderlige bemærkninger