1861-1941, lektor, dr. phil.
Kirstine Meyer var Danmarks første kvindelige dr.phil. inden for de naturvidenskabelige fag. Hun var fysiker, og også her var hun blandt de kvindelige fortropper – hun og veninden Hanna Adler blev i 1892 de to første kvindelige magistre i fysik.
Kirstine Meyer var oprindelig uddannet som lærerinde fra Nathalie Zahles Skole, men valgte at gå videre og blive student i en alder af 23 år, og drevet af sin store interesse for naturvidenskab fortsatte hun så på universitetet. Samtidig underviste hun dog på Zahles Skole hvor hun blev kendt for at lade eleverne selv lave forsøg – en meget moderne idé dengang, som hun havde fået inspiration til i London. Også efter sin magisterkonferens fortsatte Kirstine Meyer med at undervise på Zahles Skole hvor hun virkede frem til 1909.
Men fra 1900 var hun tillige tilknyttet den meget moderne skole, som Hanna Adler i 1893 åbnede efter amerikansk forbillede – H. Adlers Fællesskole for både drenge og piger, med fælles undervisning i alle fag, også gymnastik, og fri om lørdagen – og fra 1909-1930 var det her, hun lagde hele sin undervisning.
Sideløbende med undervisningen varetog Kirstine Meyer en række pædagogiske hverv, og fik bl.a. betydelig indflydelse på Skoleloven af 1903 hvor der blev indført mere eksperimentel fysikundervisning med både lærerdemonstrationer og elevøvelser.
I 1902 udgav Kirstine Meyer lærebogen Lille Naturlære for elever i alderen 12-14 år, og denne blev banebrydende for den elementære fysikundervisning. Samme år grundlagde hun Fysisk Tidsskrift, som hun redigerede frem til 1913. Dette tidsskrift, der eksisterede under samme navn frem til 1990, videreføres i dag under navnet KVANT/Tidsskrift for Fysik og Astronomi, og har i alle årene været et forum på dansk for fysikkens nyeste landvindinger, kombineret med drøftelser af undervisningsmæssige spørgsmål.
Kirstine Meyer var i 1896 både blevet mor til sit eneste barn, sønnen Johannes, og – et halvt år senere – enke. Alligevel lykkedes det hende at være aktiv ikke alene på undervisningsfronten, men også videnskabeligt. I 1899 fik hun Videnskabernes Selskabs guldmedalje, og ti år senere blev hun dr.phil. med afhandlingen Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne. Denne bog blev fire år senere udgivet på tysk og vakte international interesse gennem sin påvisning af at det faktisk var Ole Rømer der havde lagt grundlaget for temperaturmåling med to faste fikspunkter, tøsneens smeltepunkt og vands kogepunkt – og ikke polakken G.D. Fahrenheit som man indtil da havde ment.
Kirstine Meyer udgav i 1920 H.C. Ørsteds Naturvidenskabelige Skrifter i hundredåret for opdagelsen af elektromagnetismen – og samtidig to selvskrevne afhandlinger hvori hun bl.a. viste, at Ørsted ikke havde opdaget elektromagnetismen ved et tilfælde – en forestilling der havde bredt sig i vide kredse.
Hun døde kort før sin 80 års fødselsdag i 1941 hvor hun skulle have været hædret med et særnummer af Fysisk Tidsskrift – til gengæld besluttede så en kreds af kollegaer og venner i 1942 at indstifte et legat til minde om hende:
Lektor, dr.phil. Fru Kirstine Meyer, f. Bjerrums Mindelegat.
Legatet, der blev henlagt til Selskabet for Naturlærens Udbredelse, blev i mange år uddelt hvert år, men har i en årrække kun været uddelt med længere mellemrum. Selskabet lægger dog fortsat vægt på at kunne uddele dette legat til en ung lovende forsker inden for fysik eller kemi tæt på Kirstine Meyers fødselsdag den 12. oktober. Derfor har Selskabet i perioden 2022-2024 søgt fondsmidler, og har fra Carlsbergs Mindelegat opnået en støtte, der sikrer en årlig uddeling i denne periode op til SNUs 200 års jubilæum.
Kilder: Fysisk Tidsskrift, 1942. Jens Vibæk: Hanna Adler og hendes skole, 1959. Dansk Kvindebiografisk Leksikon (Kis Bonde), 2001.
Andre kilder om Kirstine Meyer: Levnedsberetning i Københavns Universitets Festskrift 1909, Nathalie Zahle til Minde, 1927, Danmarkshistoriens Blå Bog, 1970.