Selskabets vedtægter

VEDTÆGTER FOR SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE

Stiftet af H.C. Ørsted i 1824

Selskabets protektor: Hendes Majestæt Dronningen.

§ 1.

Selskabets formål er primært at udbrede kendskab til de eksakte naturvidenskaber og deres anvendelse.

§ 2.

Selskabets virksomhed omfatter:

1. Foredrag om de vigtigste fremskridt på fysikkens, kemiens og de tilgrænsende videnskabers område.

2. Andre foranstaltninger i overensstemmelse med selskabets formål.

3. Udgivelse af tidsskriftet KVANT, Tidsskrift for Fysik og Astronomi, sammen med Dansk Fysisk

Selskab og Astronomisk Selskab.

4. Uddeling af H.C. Ørsted-medaljen for fremragende arbejder på fysikkens og kemiens område og for fremragende formidling heraf.

5. Uddeling af legater til unge lovende naturvidenskabelige studerende eller kandidater til fremme af deres uddannelse eller forskning.

§ 3.

Selskabets ledelse:

1. Selskabets anliggender varetages af en direktion på syv medlemmer.

2. Direktionen vælger hvert år et af sine medlemmer som præsident.

3. Hvert år fratræder et medlem af direktionen efter tur.

4. Direktionen antager en eller flere sekretærer.

5. Direktionen medvirker sammen med Dansk Fysisk Selskabs og Astronomisk Selskabs bestyrelse ved valget af redaktionen for KVANT.

§ 4.

Den årlige generalforsamling holdes i april, og indvarsles mindst otte dage forinden. På generalforsamlingen forelægges regnskabet for det forløbne år og budgettet for det løbende; Endvidere foretages valg til direktionen samt af revisor. Selskabets regnskabsår er fra 1. januar ti1 31. december.

§ 5.

Medlemskab i selskabet står åbent for alle interesserede. Ungdomsmedlemmer, studerende og unge under 25 år, har adgang til generalforsamlingen, men er ikke stemmeberettigede. Firmamedlemskab kan tegnes af virksomheder og sammenslutninger. Medlemmerne modtager KVANT som medlemsblad.

§ 6.

Kontingentet for medlemskab fastsættes på den årlige generalforsamling for det følgende år. Kontingentet for ungdomsmedlemmer er halvdelen af det ordinære kontingent.

Kontingentet for firmamedlemskab fastsættes på den årlige generalforsamling.

Selskabet tegnes af præsidenten sammen med et andet medlem af direktionen eller af to medlemmer af direktionen. Direktionen kan meddele prokura.

§ 7.

Ændringer af disse vedtægter skal vedtages af direktionen og godkendes af en generalforsamling. Forslag til ændring skal udsendes til medlemmerne mindst otte dage forud for generalforsamlingen.

Vedtaget på generalforsamlingen den 5. april 2017.