FOREDRAG

Rundvisning på den nye udstilling “Rundt om Månen” i Rundetaarn

Rundvisning på den nye udstilling “Rundt om Månen” i Rundetaarn

KUN FOR MEDLEMMER. TILMELDING ER NØDVENDIG. Send en mail til snu@naturlæren.dk med dit fulde navn.

Den 7. oktober kan du komme til rundvisning på udstillingen “Rundt om Månen” i Rundetaarn hvor projektlederen for udstillingen vil fortælle om arbejdet og tankerne bag.

Kom med på en bogstavelig vandring rundt om Månen: Fra fortiden og ind i fremtiden. Udstillingen ser nemlig ikke blot tilbage og fejrer den historiske bedrift for 50 år siden, den henvender sig til de unge, og stiller spørgsmålet: Hvad er månen for den næste generation?  

Med objekter fra ind- og udland og gennem billeder, film, lyd, Augmented Reality og interaktivitet fortæller vi historien og videnskaben bag månemissionerne, fremtidsdrømmene og menneskets rejse til Månen. Udstillingen er tilrettelagt i en række temaer som f.eks. rumkapløbet, Apollo 11-missionen og “planerne for at vende tilbage til Månen”

Se mere om udstillingen og projektet Space Days på www.spacedays.dk

Vær opmærksom på at entré til Rundetaarn er på 25 kr for voksne. Rundvisningen er kun for medlemmer og der er et begrænset antal pladser.

Infoboks:

Rundvisning på den nye udstilling “Rundt om Månen” i Rundetaarn

Dato: 7. Oct 2019
Tidspunkt: 15.00-16.30

Foredragsholder: Projektleder Christina Toldbo
Institution: Dansk Selskab for Rumfartsforskning
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Rundetaarn, Købmagergade 52A, 1150 KBH K Danmark

Bemærkninger:
Entré til Rundetaarn er 25 kr. Vi samles for foden af tårnet tæt ved indgangen.