FOREDRAG

Steno og virkeligheden

Descartes: ”.. at søge sandheden i [natur]videnskaberne” (Discours de la méthode .., Leyden 1637) beskrev den ny filosofiske og videnskabelige åndsretning i 1600-tallets Europa. Niels Stensen, født i København i 1638, studerede medicin ved Universitetet på baggrund af klassisk sprog og kultur og mødte de moderne strømninger gennem litteraturen, indtil han i 1659 fik støtte til en studierejse i det førende Vesteuropa. En udmærket skoling fra København, udviklede evner til observation og analyse og inspiration fra ligesindede førte ham til ny erkendelse inden for anatomi, fysiologi og siden geovidenskab, der vakte beundring i det dannede Europa. Stenos sprogfærdighed, følsomhed og takt var ikke mindre betydningsfulde. Virkelighedssans og følsomhed gjorde ham tidligt skeptisk over for akademisk hovmod, så som Descartes’ påstand, at dyr har ingen følelser. De markerede ham også som en begavet lærer. Han fik dog aldrig en ordinær universitetspost. Foredraget vil lægge særlig vægt på europæeren Stenos bidrag til den realistiske naturopfattelse.

Infoboks:

Steno og virkeligheden

Dato: 13. Sep 2004
Tidspunkt: 19:30:00

Foredragsholder: Ella Hoch
Institution: Midtsønderjyllands Museum, Gram
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Foredraget holdes på Geologisk Museum

Bemærkninger: