FOREDRAG

Vand: Livets matrice

“We all owe our existence to the weirdness of water”. Citatet er taget fra den amerikanske biokemiker Lawrence Hendersons bog “Water and the fitness of life”, der udkom i 1913.

Om end Hendersons synspunkt er kontroversielt – såvel dengang som i dag – er der en stigende erkendelse af at hans fortolkning af vands rolle i biokemiske processer var præget af et imponerende fremsyn. En intens forskningsindsats over de sidste 20 år har således konkluderet at den rumlige
struktur af biologiske molekyler og -aggregater herunder proteiner, membraner og DNA, i overvejende grad dannes på grund af disses samspil med det omkringliggende vand. Et proteinmolekyle, for eksempel, er en lang fleksibel kæde, der teoretisk kan antage et astronomisk antal strukturer, men i vandig opløsning foldes det til én veldefineret struktur, der nøje betinger den biologiske funktion. Denne spontane strukturdannelse drives af de ”mærkelige” egenskaber ved vand som Henderson hentyder til.

Ved foredraget præsenteres nogle af de usædvanlige egenskaber ved vand og deres relation til biokemiske molekyler og processer diskuteres.

Infoboks:

Vand: Livets matrice

Dato: 21. Nov 2005
Tidspunkt: 19:30:00

Foredragsholder: Peter Westh
Institution: Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Geologisk Museum

Bemærkninger: