Den sidste halvdel af det 19. århundrede var en frodig tid i fysikken. En række teorier var blevet opstillet og efterprøvet, og mange mente, at der ikke var meget mere at komme efter. Men præcis i år 1900 begyndte en udvikling, som skulle vende op og ned på vores opfattelse af virkeligheden. Plancks opdagelse af lysets kvantisering blev videreført af Einstein i 1905 og Bohr i 1913 og ledte i 1925 til den formulering af kvantemekanikken, vi stadig anvender. Allerede kort derefter blev det klart, at kvantemekanikken besad ganske uventede egenskaber, der var meget fremmedartede for den newtonske verdensopfattelse. I dag har vi lært at leve med denne ”quantum weirdness” og bygger apparater, fx kvantecomputere, der udnytter den. Det er paradoksalt, at vi ingen umiddelbar intuitiv forståelse har for de mest fundamentale aspekter af den virkelighed, vi selv er en del af.