August Krogh (1874-1949) modtog nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1920 ”for his discovery of the capillary motor regulating mechanism”. Det videnskabelige arbejde var publicere året før i tre afhandlinger med fælles tema om tværstribede musklers iltforsyning. Undersøgelserne demonstrerer for første gang, at øget iltforbrug ledsages af gradvis åbning af kapillærer, der i et regelmæssigt mønster fordeler sig ligeligt i den arbejdende muskel. Ved opmåling af mikroskopiske afstande mellem åbne kapillærer og det iltforbrugede muskelvæv samt eksperimentel bestemmelse af ilts diffusionskonstant i muskelvæv, musklens iltforbrug og ilts partialtryk i til- og fraførende blodkar kunne Krogh tillige vise, at såvel i hvile som un-der maksimalt aerobt arbejde kan muskelvævets iltforsyning dækkes ved diffusion alene.
Den præcise formulering af en videnskabelig problemstilling, original udvikling af ny teknik til problemets løsning og en efterfølgende helstøbt eksperimentel undersøgelse var karakteristisk for Kroghs arbejdsmetode. Krogh fremhævede selv, at to fagligt set meget forskellige påvirkninger i de unge år kom til at udgøre grundlaget for hans professionelle karriere. I skolealderen fik han i samværet med zoologen William Sørensen stimuleret sin interesse for naturhistorie, og som student fulgte han Christian Bohrs forelæsninger i medicinsk fysiologi. Zoologisk interesse, bemærkelsesværdig indsigt i fysik og usædvanlige evner for at konstruere apparater og udvikle mikrome-toder bragte Krogh langt foran sin samtid. Både før og efter modtagelse af Nobelprisen var hans laboratorium internationalt lære- og samlingssted for tidens fremtrædende fysiologer. I midten af 1920’erne lykkedes det Krogh at få Rockefeller Foundation til at skænke midler til bygning af det store Rockefeller kompleks på Juliane Maries-vej. Med den evigt gyldige begrundelse, at nye videnskabelige landvindinger ofte opnås på grænsefladen mellem fagene, kunne zoofysiologi, gymnastikteori, medicinsk fysiologi med to nyetablerede fag biokemi og biofysik flytte sammen i 1928 i det færdigbyggede kompleks.
I foredraget vil der blive givet eksempler på flere af Kroghs betydningsfulde resultater: lungeundersøgelserne, kapillærstudierne, grundlæggelsen af dansk arbejdsfysio-logi i samarbejde med Johannes Lindhard, samarbejdet med Hans Christian Hagedorn om indførelse af dansk insulinproduktion, anvendelse af isotoper i biologisk forskning og opstarten af membranfysiologien i Danmark.

August Kroghs lærebog ”Menneskets Fysiologi” formidlede naturvidenskabelig indsigt i kroppens funktioner til omkring 50 årgange af gymnasieelever og udgjorde inspirationskilde for studenter, der valgte en videregående uddannelse i biologi, biokemi og medicin.