Bliv medlem

Nutidens SNU byder på foredrag af bred interesse om de nyeste landvindinger inden for naturvidenskab. Vores foredrag er gratis og åbne for alle – men vi er selvfølgelig glade hvis man har lyst til at blive medlem.

Ved at blive medlem af SNU bidrager man til at styrke naturvidenskabens stilling i Danmark. Ved at komme til foredragene bliver man ført ajour med det nyeste og mest spændende der sker i dansk forskning. Vores foredrag efterfølges stort set altid af en meget livlig diskussion hvor mange gode spørgsmål bliver besvaret.

SNU udgiver i samarbejde med Astronomisk Selskab, Dansk Fysisk Selskab og Dansk Geofysisk Forening tidsskriftet KVANT. Bladet udkommer fire gange årligt. Dette udsendes gratis til medlemmer.

Medlemsskab koster for ordinære medlemmer 250 kr. om året, for studerende 125 kr. om året og for virksomheder 750 kr. om året. Virksomheder får tilsendt 2 eksemplarer af hvert nummer af KVANT.

Hvis man melder sig ind efter uge 42 i et givet kalenderår og giver afkald på at få tilsendt de allerede udsendte numre af bladet KVANT, koster medlemskabet kun det halve – dvs 125 kr. for ordinære medlemmer, 62,50 kr. for studerende og 375 kr. for virksomhedsmedlemmer.

Et ægtepar kan begge blive medlemmer for 375 kr. om året, hvis de kun ønsker tilsendt et enkelt eksemplar af hver af de 4 numre af KVANT.

Bliv ordinært medlem, studentermedlem eller virksomhedsmedlem nu