FOREDRAG

Algebiomasse

Blå biomasse (algebiomasse) konkurrerer ikke med arealanvendelse til fødevareproduktion og repræsenterer samtidig en uudnyttet ressource med mange muligheder om den forvaltes på bæredygtig vis. Algebiomasse er en multifunktionel ressource, som indeholder en række højværdistoffer der ved bioraffinering vil kunne frigøres og indgå i fremtidens fødevare, foder og energiproduktion. Udover at være en kilde til fremtidens biobaserede produktionssystemer,
vil dyrkning og høst af blå biomasse kunne bidrage til en forbedret vandmiljøkvalitet såvel som til bekæmpelse af stigningen af CO2 i atmosfæren. Fx vil algedyrkning i næringsbelastede kystnære områder udnytte udledte næringsstoffer fra bl.a. landbrug samt CO2 fra atmosfæren og herved bidrage til recirkulering af knappe essentielle nærringsstoffer tilbage til jorden såvel som anden anvendelse som fx produktion af foder. Bæredygtighedsanalyser af en vedvarende produktion af blå biomasse som input til fremtidens grønne produktionssystemer er et af forskningselementerne i et 4-årigt forskningsprojekt med titlen ”The MacroAlgaeBiorefinery(MAB)” finansieret af det strategiske forskningsråd (http://mab3.teknologisk.dk/).

Infoboks:

Algebiomasse

Dato: 22. Oct 2012
Tidspunkt: 19:30:00

Foredragsholder: Marianne Thomsen
Institution: Institut for miljøvidenskab, Aarhus Universitet
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Geologisk Museum

Bemærkninger: