Krystallografiske studier af ribosomer ført til fundamental indsigt i cellens proteinsyntese, som er koblet til korrekt aflæsning af den genetiske kode. Ribosomer repræsenterer således et essentielt, biologisk grundprincip for alt liv, som vi kender det. Ribosomer var længe betraget som et “uopnåeligt” mål for krystallografiske studier, men dette ændrede sig radikalt efterhånden som ny teknologi af synkrotroner, detektorer og computerprogrammer blev udviklet til at håndtere krystaller af så store og komplekse molekylære størrelser som ribosomer. Vi ved således i dag i detaljer, at proteinsyntesen er katalyseret af RNA (“RNA laver protein”), og fx også hvordan en lang række antibiotika hæmmer denne proces specifikt i bakterier, men ikke vore egne ribosomer.
Biokemien i en celle er i øvrigt styret af proteiner. Membranproteiner er således ansvarlige for al transport af næringstoffer, ioner og signaler ind og ud af cellen, og er derfor også af helt central betydning for liv. Ligesom ribosomer var de længe betragtet som næsten umulige at studere med krystallografiske metoder, da de er vanskelige at håndtere uden for membranens beskyttende fedtkappe, som de er nøje tilpasset til. Vi har dog i de senere år set talrige, store gennembrud med nye metoder til at krystallisere membranproteiner og bestemme deres tredimensionelle struktur, hvilket har åbnet for en kolossal indsigt i cellens specifikke og nøje regulerede mekanismer til at transportere stoffer og sende signaler frem og tilbage over cellemembraner, og hvordan disse fx. er påvirket sygdomsmutationer og af lægemidler.
Danske forskere har gennem tiderne været meget markant involveret i denne brug og udvikling af krystallografiske metoder til at undersøge nogle af de mest komplekse spørgsmål i biologien, og vi ser i dag også at nye biotekvirksomheder knopskyder fra krystallografisk grundforskning.