LECTURES

Dannelsen af mineralforekomster og Grønlands minepotentiale

Dannelsen af mineralforekomster og Grønlands minepotentiale

Kritiske geologiske råstoffer er helt afgørende for den grønne omstilling, fordi de indgår i al moderne teknologi såsom litium-ion-batterier, elbiler, brændselsceller, vindmøller og solcelleanlæg. Ved at forstå de geologiske processer, som skabte sådanne mineralforekomster i Grønland, kan geologisk forskning hjælpe os med at finde de nye ressourcer, som er nødvendige for at reducere vores afhængighed af fossile brændsler. Grønlands geologi er dermed ikke bare nøglen til at forstå fortiden, men de kan også være en del af løsningen til den grønne omstilling i fremtiden.

I dette foredrag gives et indblik i de geologiske mekanismer der kan resultere i mineralforekomster, hvilket efterfølges af et overblik over de vigtigste kendte forekomster i Grønland.

Foredraget afholdes af geolog Kristoffer Szilas, som er lektor og kurator i petrologi ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Kristoffer har tilbragt 16 somre med feltarbejde i Grønland og kombinerer isotopgeokemi med termodynamisk modellering i sin forskning for at forstå Grønlands geologiske udvikling og dannelsen af mineralforekomster.

Info box:

Dannelsen af mineralforekomster og Grønlands minepotentiale

Dato: 28. Sep 2026
Tidspunkt: 19.00-20.30

Foredragsholder: Lektor Kristoffer Szilas
Institution: State Natural History Museum
Address:

Foredraget afholdes: Auditorium 1, H.C. Ørsted Institutet, Københavns Universitet, Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Comments:
Der er gode muligheder for offentlig transport til H.C. Ørsted Bygningen i Universitetsparken. Buslinjerne 184, 185 og 150S stopper ved Universitetsparken, og bus 6A har stoppested i nærheden.

Der kan parkeres mod betaling langs Nørre Allé.
Fra kl. 18.30 kan der desuden afhentes parkeringstilladelse hos SNUs repræsentant ved hovedindgangen til H.C. Ørsted Bygningen. Tilladelsen giver adgang til parkering på fakultetets område og skal udfyldes med bilens registreringsnummer samt dato og placeres synligt i forruden.