I dette foredrag fortæller Sarah om sin egen forskning på Danmarks Tekniske Universitet: netop hendes jagt efter mørkt stof i universet ved brug af såkaldte stjernestrømme. Stjernestrømme er samlinger af stjerner der kendetegnes ved at have en meget bestemt bevægelse gennem rummet. Alle stjerner i stjernestrømme hørte nemlig oprindeligt til det samme astronomiske objekt. Det viser sig at huller i disse stjernestrømme kan fortælle os om mørkt stof, hvilket udgør mere end 80% af alt stof i universet. Tag på en rejse gennem vores egen galakse og tusindvis af galakser i det omkringliggende univers og få et indblik i den banebrydende forskning i mørkt stof, der foregår netop nu.


