FOREDRAG

Hvad er dekommissionering? og hvad skal dekommisioneres?

Debataften i Selskabet for Naturlærens Udbredelse
4 oplæg og debat:

HVAD ER DEKOMMISSIONERING? OG HVAD SKAL DEKOMMISSIONERES v/Afdelingschef Mogens Bagger Hansen, Risø Dekommissionering Forskningscenter Risø.
Der gives en oversigt over det samlede dekommissioneringsprojekt, set i dansk og internationalt perspektiv.

DANSK RADIOAKTIVT AFFALD:v/Konsulent, civilingeniør Knud Brodersen, Risø Dekommissionering, Forskningscenter Risø.

Radioaktive affald mellemlageret på Risø stammer dels fra 40 års drift af de nukleare anlæg og dels fra andre danske brugere af radioaktive stoffer. Nedtagning af Risøs anlæg vil give nogenlunde lige så stor mængde radioaktivt affald. Affaldets art og egenskaber beskrives. Et kort rids af historisk og international udvikling inden for deponering af radioaktivt affald vil blive brugt som baggrund for en beskrivelse af de nuværende idéer for bortskaffelse af det danske affald.

MILJØMÆSSIGE ASPEKTER VED DEKOMMISSIONERINGEN AF RISØS NUKLEARE ANLÆG.
v/Sektionsleder Per Hedemann Jensen,
Risø Dekommissionering, Forskningscenter Risø I forbindelse med nedbrydning af de nukleare anlæg er der risiko for, at mindre mængder radioaktive stoffer kan undslippe til omegnsmiljøet, både som følge af de daglige arbejdsoperationer og som følge af unormale hændelser eller uheld. Tilsvarende vil der under selve adskillelsen af anlæggene kunne optræde høje strålings- og kontaminationsniveauer, der kan medføre en vis strålingsudsættelse af det involverede personale. I foredraget vil disse arbejds- og omegnsmiljømæssige problemstillinger blive gennemgået, herunder bl.a. måleprogrammer og beskyttelsesforanstaltninger.

KONTROLMÆSSIGE ASPEKTER VED DEKOMMISSIONERINGEN AF RISØS NUKLEARE ANLÆG
v/Institutchef Kaare Ulbak, Statens Institut for Strålehygiejne
I henhold til dansk lovgivning og internationale aftaler skal planlægning og gennemførelse af afviklingen af de danske nukleare anlæg følge en række hørings- og godkendelsesprocedurer. I foredraget vil der blive en oversigt over disse procedurer, og der vil blive redegjort for baggrund for fastsættelse af udslipsgrænser og for frigivelse af ikke-radioaktive materialer i forbindelse med dekommissioneringen.

Infoboks:

Hvad er dekommissionering? og hvad skal dekommisioneres?

Dato: 13. May 2002
Tidspunkt: 19:30

Foredragsholder: Flere foredragsholdere
Institution:
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7

Bemærkninger:
Ingen yderlige bemærkninger