NEWS

Medaljeoverrækkelse til inspirerende naturfagslærer den 1. juni 2026

Medaljeoverrækkelse til inspirerende naturfagslærer den 1. juni 2026

SNU overrækker mandag den 1. juni 2026 H.C. Ørsted Medaljen i bronze til lærer Helle Houkjær fra Krogårdskolen i Greve som anerkendelse af hendes mangeårige og enestående indsats for naturfagsundervisningen i grundskolen.

Arrangementet finder sted på DTU Lyngby Campus, Kemitorvet, bygning 208, auditorium 53, og begynder kl. 19.00 med foredraget Tyngdefeltet, Navigation og Kvante Accelerometre, efterfulgt af selve medaljeoverrækkelsen.

Helle Houkjær hædres for gennem fire årtier at have arbejdet engageret og nyskabende med at gøre naturfag levende, kreative og nærværende for børn og unge. Hun har blandt andet udviklet undervisningsmaterialer, skrevet bøger om naturfag og læring samt været aktiv i en lang række udviklingsprojekter og samarbejder inden for naturfagsdidaktik.

Med medaljen følger et rejselegat på 25.000 kr. samt et tilsvarende legat til Krogårdskolen til brug for et naturfagligt projekt. Begge legater er sponsoreret af Topsoe A/S.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Vi glæder os til at fejre årets medaljemodtager sammen med kolleger, samarbejdspartnere og alle med interesse for naturvidenskabelig formidling.