FOREDRAG

Risø som ramme og motor for forskning i Danmark

Folketingets beslutning i december 1955 om at Danmark skulle være til at fremme den fredelige udnyttelse af atomenergi med oprettelsen af Atomenergikommisionen og investeringen i Forsøgsanlæg Risø (senere Forskningscenter Risø og nu DTU Risø Campus) har på afgørende områder sat sit præg på forskningsudviklingen i Danmark. Risø rummede fra starten en række faglige discipliner, hvor Niels Bohr og hans kolleger satte høje standarder for både ambitionsniveau og relevans. Samtidig gav den massive investering i reaktorer og andet forskningsudstyr de første unge forskere og efterfølgende generationer fantastiske muligheder for at leve op til de store forventninger. Forskningsfaciliteterne, kvalitetsbevidstheden og flerfagligheden muliggjorde, at Risøs sigte kunne omstilles fra atomenergi til et bredere felt af energiteknologier, og at de organisatoriske rammer kunne ændres fra sektorforskning til universitet. Risø-området blomstrer fortsat, og forskningen på Risø har sat sig tydelige spor “til samfundets tarv” – som var Folketingets oprindelige, klart udtrykte forventning. Den kraftige udbygning af vindenergi i Danmark og opførelsen af den kommende European Spallation Source (ESS) i Øresundsområdet er meget synlige eksempler.

Infoboks:

Risø som ramme og motor for forskning i Danmark

Dato: 8. Apr 2013
Tidspunkt: 19:30:00

Foredragsholder: Jørgen K. Kjems
Institution: Forskningscenter Risø
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Geologisk Museum

Bemærkninger: