Neutronen er en partikel uden elektrisk ladning, og den kan derfor trænge langt ind i materialer. Langsomme neutroner med veldefineret hastighed kan også beskrives som bølger. Derfor vil der opstå interferenseffekter, når en neutron spredes fra et arrangement af atomer, som f.eks. i en krystal. Disse mønstre kan man bruge til at bestemme atomernes indbyrdes positions, ligesom man kender fra lys og røntgenstråling.

Røntgenstråling er mest følsom overfor tunge grundstoffer, mens neutroner spreder kraftigst på lette grundstoffer, især brint.
Man bruger derfor ofte en kombination af røntgen- og neutronmålinger til at bestemme atomernes positioner. Som ekstra bonus kan neutroner føle magnetisme i materialer, og de kan bruges til at måle al bevægelse af atomerne i materialet.

Eksperimenter med neutroner foregår udelukkende på store udenlandske faciliteter. Danske forskere er engageret i Paul Scherrer Instituttet i Schweiz, og i Institut Laue-Langevin i Frankrig. Dette foredraget vil omhandle opdagelser med neutroner i de sidste 5-10 år indenfor struktur af polymerer og proteiner til medicinske formål; materialer for omdannelse af varmeenergi til elektrisk strøm; og opførslen af de gådefulde høj-temperatur superledere. Alle opdagelser er gjort af danske forskere på disse to faciliteter.

Foredraget vil også omhandle planerne for fremtiden. Verdens største facilitet til neutronspredning, European Spallation Source (ESS), skal placeres i Lund, under en times kørsel fra Danmark. ESS kommer til at koste ca. 12 milliarder kroner og bliver bygget i perioden 2012-2018. Vi vil se på, hvilke muligheder dette åbner for dansk forskning i fremtiden