Niels Bohrs atommodel fra 1913 er grundlaget for millioner af medicinske scanninger i dag 100 år efter . George de Hevesy og Niels Bohr udviklede tracerprincippet i København i 1920érne og 30érne, med indgift af en ganske lille mængde tracer ( radioaktivt lægemiddel) initialt til fysiologiske omsætningsstudier. I 1950’erne udvikledes billeddannelse med PET og senere gamma kamera. Hevesy fik Nobelprisen i 1943 for tracerprincippet.
I dag anvendes nuklearmedicin med mange forskellige tracere til diagnostik af sygdom: stadieinddeling af kræftsygdom, evaluering af behandlingseffekt, planlægning af strålebehandling og operationer, diagnostik af hjerte og nyrefunktion inden transplantationer og sentinel node skildvagtslymfeknude scintigrafi til at finde spredning fra f.eks. brystkkræft. I Danmark udføres 130.000 nuklearmedicinske undersøgelser om året ( 2011). Med moderne avancerede hybridscannere PET/CT og PET/MR kombineres de to billeddannende principper i én scanner: PET ( positron emmision tomografi) med CT (computer tomografi) og PET kombineret med MR (magnetisk resonans).
PET er blevet benævnt “the fastest growing medical technology ever” fordi metoden har så stærk en diagnostisk ydeevner.