FOREDRAG

Vedvarende Energi – Uden Ørsted gik det ikke

Vedvarende Energi – Uden Ørsted gik det ikke

Vedvarende energi er blevet en helt essentiel teknologi til en markant reduktion af verdens CO2 udledning – og i næsten alle tilfælde fremstilles der strøm (sol, vind, vand og bølger). Målsætninger for CO2 reduktioner i 2030 og 2050 vil kræve, at vi installerer langt mere sol og vind sammenlignet med i dag. For at kunne hente mest mulig energi ud af de vedvarende energi-kilder er det vigtigt at kunne styre dem og dette gøres ved elektronik, der kan styre store effekter – som vi i daglig tale kalder effektelektronik. Foredraget vil fortælle om hvordan vi henter mest mulig energi ud af sol og vind – hvordan det tilsluttes og integreres el-nettet, herunder også muligheden for lagring af el-energien – det sidste er en stor udfordring for øjeblikket, da det ikke i stor skala er muligt at lagre el direkte og nødvendiggør samspil med andre energi-systemer. Men nye løsninger kan være på vej.

Infoboks:

Vedvarende Energi – Uden Ørsted gik det ikke

Dato: 17. Apr 2023
Tidspunkt: 19:30-21:00

Foredragsholder: Professor Frede Blaabjerg
Institution: AAU Energi, Aalborg Universitet
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen, Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Bemærkninger:
Bemærk at man ikke må parkere foran hovedindgangen til Universitetsparken 5. Man kan parkere mellem H.C. Ørsted Bygningen og August Krogh Bygningen, på den lidt interimistiske parkeringsplads lige ved siden af nybyggeriet, men det kræver en særlig P-tilladelse. P-tilladelse kan hentes hos SNUs repræsentant ved hovedindgangen til Universitetsparken 5 mellem kl. 18:45 - 19:15 og skal udfyldes med bilnummer og dato og placeres i forruden. Der kan parkeres med Easypark langs med Nørre Allé. Der er god offentlig transport til Universitetsparken, busserne 184, 185 og 150S har alle stoppested ved Universitetsparken, og bus 6A har stoppested i nærheden.