NASA’s Jupiter mission Juno, ankom til Jupiter 4 Juli 2016 efter en 5år og 1.9mia km lang rejse. Forskerne bag Juno har designet Juno til at give svar på nogle af de mest brændende spørgsmål videnskaben havde til gasgiganter som Jupiter, samt disses indflydelse på solsystemets dannelse Det er disse spørgsmål dataene fra Juno i disse år sender tilbage til Jorden. Trods Jupiter er solsystemets største planet, havde vi en meget begrænset viden om planeten før Juno, fordi de strålingsbælter som Jupiter omgiver sig med er totalt ødelæggende for normale rumfartøjer. Professor John Leif Jørgensen DTU-Space, en af videnskabsfolkene bag Juno, fortæller om teknologien bag Juno, de videnskabelige resultater indtil nu, og vores nye model af planetens dannelse og struktur.
Efter foredraget afholdes generalforsamling (kun for medlemmer)