I 2005 er det 120 år siden Peter Ludvig Panum døde 2. maj 1885, kun 64 år gammel. Han var ophavsmand til den eksperimentelle fysiologer i Danmark. Hans efterfølger, Christian Bohr, døde også tidligt, kun 56 år gammel i 1911. Det skabte en ejendommelig dynamik i udviklingen af den eksperimentelle fysiologi i Danmark, at dens første udøvere ikke fuldførte deres embedsperioder. Det gav paradoksalt nok plads til de næste generationer, som relativt hurtigt indtog førende positioner i den internationale fysiologi, først nobelpristageren August Krogh og kort efter næstennobel-pristageren Einar Lundsgaard. Flere af deres umiddelbare efterfølgere er stadig i live. De praktiserede alle et særligt dansk/skandinavisk fysiologisk ”ræsonnement,” som i en vis forstand stammer fra Panums programerklæring, som den er udtrykt i doktoraf-handlingen fra 1851:

”Den Methode, som maa følges… maa naturlig være den naturvideskabelige, med Benyttelse af alle Hjelpemidler, som kunne bringes i Anvendelse; foruden Chemien, fremfor Alt Mikroskopi, pathologisk Anatomi, comparativ Physiologi, kliniske Iagttagelser og Forsøg paa Dyr. Med Hensyn til Andres Iagttagelser maa stedse anvendes en skarp, men retfærdig og upartisk Kritik, lige fjern fra uberettiget Skepticisme og fra blind Autoritetstro. Førend der bygges paa Andres Forsøg maa den fremmede Iagttagelse om muligt constateres ved Forsøgenes Gjentagelse. En streng Logik, der ikke forskrækkes over Consequentserne, maa være Undersøgerens Compas, saavel ved at anstille og indrette Forsøgene, som ved at udlede Resultater og Sluninger af dem. Sine Spørgsmaal maa Undersøgeren søge at stille saa concist og bestemt til Naturen, at den ligesom nødsages til at give et Svar i den ene eller andet Retning. Troer han da at have faaet et Svar, saa tør han dog ikke ansee dette for et Resultat, inden han ved gjentagne Forespørgsler har faaet det bekræftet paa utvetydig Maade.Thi Naturens Svar ligne sædvanlig Orakelsprog, der ere tvetydige og let misforstaaes saaledes, at de stemme overeens med forudnærede Ønsker eller Formodninger. Saa vel Naturforskeren end troer at have overveiet alle Biomstændigheder, saa opdager han dog næsten altid Kilder til Feil, og finder saaledes, at han paa sine første Spørgsmaal slet ikke har faaet noget, hverken bekræftende eller benægtende Svar. Omendskjøndt det ofte er forbundet med store Vanskeligheder at tilintetgjøre disse forstyrrende Biomstændigheders Virkninger, lykkes det dog sædvanlig omsider ved Tænksomhed, Udholdenhed og Taamodighed. Naar han da gjentager sine Spørgsmaal paa forskjelligMaade, lykkes det ham omsider ligesom at aftrodse den tvære Natur et godt og paalideligt Svar. Thi Naturen kan vel ligesom synes at skjule

Sandheden ved tusind Udflugter og Omsvøb, men den maa svare, naar Spørgsmaalene ere stillede rigtigt, og den kan aldrig lyve.”
Denne videnskabelige programerklæring kan måle sig med den medicinske realismes vægtigste. Det var en fornem begyndelse og et frugtbart udgangspunkt, men der er en tydelig tendens i Panums emnevalg. Denne tendens reflekterer på én gang ydre på-virkninger, der modificerede og retningsbestemte den videnskabelige metode, og indre påvirkninger, der med tiden svækkede den præcise metode og efterlod en diffus, ofte følelsesbetonet virksomhed, plaget af polemik, kritik, ambitioner og trivia. En gennemgang af Panums videnskabelige arbejder viser, at Panums videnskabelige insats falder i 4 perioder, til dels svarende til Panums forskellige ansættelsesforhold. Den af indre og ydre påvirkninger bestemte tendens ses endvidere at have anbragt Panums indsats i ganske bestemte kategorier svarende til hver periode:
1847-52: Den unge Panum udøvede praktisk lægegerning i forskelligt øjemed og offentliggjorde herom bl.a. sine berømte mæslinge- og kolerarapporter.
1853-63: Panums virksomhed i Kiel bar præg af Claude Bernards store indfly-delse. Samtidig med indretningen af et fysiologisk laboratorium kom der de første år derfor en række stofskifte- og respirationsarbejder, der vidnede om eksperimental tankegang, men forblev af mindre betydning, bl.a. fordi de udkom på dansk.
1864-73: Denne virksomhed ændrede sig, da Panum i kraft af egne fortjenster ikke alene fik en lærestol i København, men endda lod sin accept betinge af en opfø-relse af eget institut. Han var på dette tidspunkt allerede en kendt forsker. Men det er muligt, at han gjorde sin videnskab en bjørnetjeneste ved at søge til et afsides, ikke-tysktalende universitet, hvor offentlig berømmelse og virak kom let til lovende for-skere og kunne berøve dem initiativet. Det er karakteristisk for hans virksomhed i denne periode, at stillingen i København ikke var videnskabeligt, men administrativt og pædagogisk. Der skete en forandring med Panum i København, som tog brodden ahans ambitiøse videnskabelige program. Han blev indfanget af arbejde, som ikke angik hans videnskab, men alligevel interesserede ham, og hanvar desuden utålmodig.
1874-85: Panum opdagede o. 1874, at han havde svigtet åbenbart vigtige om-råder af sin videnskab, men det lykkedes ikke at opnå den ønskede gennemslagskraft. Magendie omtalte sig selv som »chiffonier«. Også Panum for henover lægevidenska-bens mark for at opsamle overfladiske spørgsmål og forlade dem igen, inden han nå-ede i dybden; til det var han for alsidig. Det er derfor urigtigt at betegne Panums »alsidighed« som »his strengtboth as a scientist and as a university teacher« (Thorvald Madsen). Der var i virkeligheden for ringe kontinuitet i hans virksomhed til at tjene et lødigt, eksperimentelt program. En rest – måske den vigtigste -blev dog tilbage af programmet: Panum oprettede en institution, hvor andre kunne lade hans videnskabelige idealer bære frugt; han støttede samlingen af skandinavisk lægevidenskab, der senere fik udtryk i f.eks. Acta scandinavica; han grundlagde de nordiske lægemøder; og han organiserede en referentvirksomhed til tyske samleværker (Virchow-Hirsch, Schmidt etc.), hvorigennem nordisk lægevideskab spredtes til den store verden.
Litteratur: Gjedde A (1971) Peter Ludvig Panums videnskabelige indsats. Køben-havn: Bibliotek for Læger.