Aldring, som vi bredt definerer som det tidsafhængige funktions fald, der påvirker de fleste levende organismer, har tiltrukket nysgerrighed og interesse gennem hele menneskehedens historie. Det er dog indenfor de sidste 30 år, at en ny æra i aldringsforskning er skabt, som blev startet efter skabelsen af de første langlivede orm af arten Caenorhabditis elegans (rundorm). I dag er vores viden om aldringsprocessen vokset markant og det skyldes primært den stadigt voksende viden om de molekylære og cellulære mekanismer, som danner fundament for liv og dermed også sygdom og forfald. Dermed er der også åbnet nye og spændende forskningsspor, som kan være med til at forstå hvordan hjernen virker og hvad der sker når vi ældes.