Støv i astronomiske sammenhænge dækker over små faste partikler (mineraler) – størrelsesmæssigt er de som røgpartikler og aerosoler på Jorden. I modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro, er det meget få steder i universet, hvor støv kan opstå. Det er faktisk kun i forbindelse med en stjernes død, at de rette forhold for støvdannelse skabes. Når støvet dannes, vil det blive blæst ud i rummet mellem stjernerne, her dannes komplekse molekyler, som f.eks. aminosyrer, alkohol og sukker på støvoverfladen. I gas- og støv-skyerne bliver nye stjerner dannet og de tilstedeværende støvkorn spiller en alt afgørende rolle for at stjerner som Solen og planeter som Jorden kan dannes. Forståelsen af noget så undseligt som hvordan støvkorn bliver til er på den måde en vigtig brik i forståelse af hvordan både Solen, Jorden og en del af de komplekse molekyler er blevet dannet.
Efter uddeling af legat og foredrag er der reception og mulighed for besøg på Geologisk Museums nye udstilling “Solsystemet – fra altings oprindelse til livets opståen”