Havets mikroorganismer lever i en hydrodynamisk verden ved lavt Reynolds tal. Som oftest er inerti derfor uden betydning, og friktion spiller en dominerende rolle for zooplanktons svømning og fødeoptag. Først forklares nogle af de dybt overraskende effekter, som hydrodynamik ved lavt Reynolds tal byder på, og dernæst præsenteres to aktuelle undersøgelser af vandloppers og kraveflagellaters svømning og fødeoptag, der begge er udført i samarbejde mellem biologer og fysikere på DTU.