Den øgede brug af nanoteknologi i hverdag og industri har utallige fordele. Nogle nanoteknologiske anvendelser fører til øget brug af partikler, fibre og flager i nanostørrelse. Den potentielt øgede udsættelse for nanopartikler udgør en potentiel helbredsrisiko, især i arbejdsmiljøet. Ulla Vogel er professor i nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og på DTU Nanotech. I sit foredrag giver hun en oversigt over de mulige helbredsrisici ved udsættelse for nanopartikler og nanorør med særligt fokus på kræft og hjertekarsygdom.

Små mekaniske strukturer så som vipper, broer og strenge kan anvendes som sensorer med overraskende egenskaber. For eksempel kan nanometer brede strenge anvendes som ultrafølsomme masse- og temperatursensorer, blot ved at analysere hvordan resonansfrekvensen ændres. Det vil blive vist hvorledes mekanikken og optikken fra en Blu-ray player kan anvendes til at aftaste nanomekaniske sensorer og til at manipulere små væskemængder, så at en hel analyse kan udføres på en simpel disc.

Nanoteknologi er udpeget af mange som en drivkraft for det 21. århundredes udvikling af nye teknologier inden for bl.a. materialer, miljø, energi og sundhed. Generelt drejer nanoscience sig om at forstå, designe, fremstille og kontrollere nye funktionelle materialer og objekter på en skala fra 0,1 til 100 nanometer. Anvendelsesområderne for nanoteknologi spænder utrolig vidt. Fra lægemidler der doseres i kroppen fra nanobeholdere præcis på de steder hvor der er behov, til nye katalysatorer til biler og den kemiske industri som giver renere, miljøvenlig og mere effektiv produktion. Mange af disse forskningsområder er højaktuelle, da de forsøger at løse nogle af...

The oceans are a huge reservoir of dissolved carbon, containing about 50 times more CO2 than the atmosphere. Greenhouse gas emissions and climate change is concerned largely with the amount of CO2 in the atmosphere, but the overall levels that may be expected in the future will be strongly influenced by the ocean’s uptake potential. Unravelling the complex interplay between physical, biological and chemical process in the sea, how this couples to the atmosphere and climate, and possible feedbacks is pivotal in our understanding of climate in an uncertain future. NB! Foredraget foregår på engelsk

De mikroskopiske alger trækker ofte overskrifter i nyhedsmedierne, når de blomstrer op om sommeren og lukker badestrandene eller fører til fiskedød. De er dog langt bedre end deres rygte og danner baggrund for alt liv i havet – de er havets græs. De senere års forskning har dog vist, at de ikke kun er ”planter”, som konkurrerer om lys og næringssalte – evolutionært set har mange af dem aldrig tabt evnen til at æde. Jeg vil med videoklip give en indsigt i deres ofte barske verden og vise, at diversiteten af såkaldte ”alger” i høj grad er en funktion af...

Havets mikroorganismer lever i en hydrodynamisk verden ved lavt Reynolds tal. Som oftest er inerti derfor uden betydning, og friktion spiller en dominerende rolle for zooplanktons svømning og fødeoptag. Først forklares nogle af de dybt overraskende effekter, som hydrodynamik ved lavt Reynolds tal byder på, og dernæst præsenteres to aktuelle undersøgelser af vandloppers og kraveflagellaters svømning og fødeoptag, der begge er udført i samarbejde mellem biologer og fysikere på DTU.

Fisk fra havet har været en vigtig kilde til mad i al den tid, der har levet mennesker i Danmark. I dag, hvor fiskeriet foregår med store kommercielle trawlere, er fiskeriet reguleret for at sikre en optimal udnyttelse. Denne regulering kræver, at vi ved, hvor mange fisk der er i havet, og det er et vanskeligt problem, fordi havet er stort, dybt og uigennemsigtigt. I mit foredrag vil jeg beskrive, hvordan vi med meget simple metoder kan lave et overslag over, hvor mange fisk der er i Nordsøen, hvor mange vi kan fange, og hvor mange penge vi kan tjene...

Under havets overflade gemmer der sig masser af usynligt og mikroskopisk liv, som udfoldes i en ukendt og anderledes verden: vandet forekommer så tykt som sirup, og organismerne sanser deres omverden og kommunikerer med hinanden ved hjælp af kemiske og hydrodynamiske signaler. Dette usynlige liv spiller en afgørende rolle for klodens kulstofregnskab og for det globale klima, og det er grundlaget for det liv, vi kan se – og spise. Jeg vil med videoklip synliggøre denne usynlige verden og vise, hvordan kampen for mad, overlevelse og sex materialiserer sig her.

SNU og UNF (Ungdommens Naturvidenskabelige Forening) holder 190+70=260 års jubilæum. Arrangementet finder sted på DTU, Bygn. 303A og vil bl.a. indeholde et Science Slam og uddeling af Kirstine Meyers legat. Mere information følger. Se også http://kbh.unf.dk for mere information omkring UNF København

Krystallografiske studier af ribosomer ført til fundamental indsigt i cellens proteinsyntese, som er koblet til korrekt aflæsning af den genetiske kode. Ribosomer repræsenterer således et essentielt, biologisk grundprincip for alt liv, som vi kender det. Ribosomer var længe betraget som et “uopnåeligt” mål for krystallografiske studier, men dette ændrede sig radikalt efterhånden som ny teknologi af synkrotroner, detektorer og computerprogrammer blev udviklet til at håndtere krystaller af så store og komplekse molekylære størrelser som ribosomer. Vi ved således i dag i detaljer, at proteinsyntesen er katalyseret af RNA (“RNA laver protein”), og fx også hvordan en lang række antibiotika hæmmer...