Metaller har været brugt i mere end 3000 år, og man kunne tro at alt er kendt. Dette er bestemt ikke tilfældet, som illustreret ved udviklingen af nye nano-metaller med 5 gange større styrke end almindelige stål. Metaller består af millioner af små krystaller og deres egenskaber afhænger kritisk af strukturen af disse. I dette foredrag præsenteres en ny Røntgen teknik der for første gang tillader at se ind i metallerne og at studere egenskaberne af de enkelte krystaller mens man deformerer eller varmebehandler et emne. Studierne er som sådan i fire dimensioner (rum + tid). Foredraget fokuserer på samspillet...

Med henblik på at skifte helt bort fra fossile brændstoffer som gas, olie og kul præsenteres først et overblik over hvilke vedvarende energiressourcer vi har til rådighed og deres indbyrdes rolle. Hvor nødvendigt er skiftet fra fossile brændstoffer til vedvarende energi og hvilke udfordringer vil vi komme til at stå overfor? Et scenario vil være at vedvarende energi primært kommer i form af elektrisk energi fra vind og sol. En af de store udfordringer vil være at kunne udjævne og lagre denne energi, således at man kan eliminere de temporale variationer, der uomtvisteligt er hæftet til sådanne vedvarende energiformer. En...

Der vil blive diskuteret gen-regulering set fra en fysikers vinkel. Således vil der introduceres simple modeller for hvorledes molekyler finder hinanden indeni en celle, hvor hvorledes transcription af gener er reguleret, og for de netværk der dannes når protein og gener tilsammen danner funktionelle respons systemer inden i en levende celle. De diskuterede modeller kan findes på hjemmesiden: http://cmol.nbi.dk/javaapp.php

De samfund, der efter vore egne er de mest avancerede, findes ikke hos chimpanser, men hos myrer, termitter, bier og hvepse. Insekternes samfund opstod udelukkende ved naturlig udvælgelse over millioner af år, men mange af deres egenskaber har analogier med vores kulturelle samfund. De kan tælle millioner af medlemmer, har opfundet bæredygtigt landbrug og biologisk bekæmpelse, og har styr på deres interne konflikter. Og så har de sædbanker, som i årevis holder liv i sædcellerne ved stuetemperatur. Efter foredraget er der generalforsamling. Dagsorden: 1. Beretning for året 1. januar 2010 til 31. december 2010 2. Forelæggelse af regnskab 3. Forelæggelse...

Anja Cetti Andersen er astrofysiker ved Niels Bohr Institutet i København. Hun har tidligere været tilknyttet Nordisk Institut for Teoretisk Fysik, men er nu tilknyttet Københavns Universitet, Dark Cosmolgy Centre. Hendes primære forskningsfelt er det kosmiske støvs termiske, dynamiske og kemiske rolle i stjerneprocesser. Hun er i denne forbindelse ansvarlig for projektet “Cosmic Dust”. Anja C. Andersen er en meget aktiv formidler af Astronomisk forskning, og har udgivet flere videnskabelige bøger. Desuden har hun deltaget i flere radio og tv-udsendelser. Hun modtog i 2006 P1s Rosenkjærprisen, og i foråret 2007 kvitterede hun med en foredragsrække “Stjernestøv og Galakser”.

Jordens største økosystem er opdaget dybt nede i undergrunden, både på land og i havet. Gennem geologiske boringer ned til 100 millioner år gamle aflejringer er fundet en rigdom af hidtil ukendte bakteriearter, som udgør en tiendedel af den levende biomasse på jorden. Dette liv trives på energi fra urgammelt organisk stof, der blev begravet under tidligere geologiske perioder. Måske kan energi fra radioaktiv stråling også være med til at opretholde denne dybe biosfære.

Standardmodellen for materiens mindste partikler var en stor triumf for det forrige århundrede. Men den kan ikke være det sidste ord om materiens opbygning. Alene tilstedeværelsen af ”mørkt stof” i universet tilsiger, at der må være mere. Med nye internationale instrumenter, LHC acceleratoren i CERN og ESAs PLANCK satellit, efterforsker vi de mulige udvidelser af standardmodellen.

Røntgenstråling har været anvendt i teknologisk og medicinsk sammenhæng i mere end 100 år. Men mens den optiske laser kan fejre sin 50 års fødselsdag i år, er kvaliteten af nudagens røntgenstråling med hensyn til brillians og kohærens nærmest at sammenligne med en glødelampe. Det er i disse år imidlertid ved at blive ændret drastisk med de betydelige landvindinger, der er gøres indenfor acceleratorteknologien og røntgenoptikken. Således lasede den første maskine med stråling i røntgenområdet ved SLAC i Stanford den 21. april 2009. En tilsvarende europæisk maskine er under opførelse i Hamborg. I foredraget vil principperne i røntgenlaseren blive diskuteret...

EMBL er en af verdens førende forskningsinstitutioner indenfor grundforskning i molekylærbiologi og er finansieret af offentlige forskningsmidler fra over 20 medlemslande. Det består af cirka 85 uafhængige forskningsgrupper, som dækker et bredt spektrum af molekylærbiologi. Disse grupper er fordelt over hovedlaboratoriet i Heidelberg samt fire såkaldte “outstations” i Hinxton (nær Cambridge), Grenoble, Hamborg og Monterotondo (nær Rom). EMBL har et meget interdisciplinært og internationalt forskningsmiljø som består af i alt 1400 medarbejdere fra 60 forskellige lande og med baggrund i biologi, kemi, fysik og datalogi. Forskningen på EMBL fokuserer på eksperimentiel analyse af biologisk organisering på flere planer – fra...

Neutronen er en partikel uden elektrisk ladning, og den kan derfor trænge langt ind i materialer. Langsomme neutroner med veldefineret hastighed kan også beskrives som bølger. Derfor vil der opstå interferenseffekter, når en neutron spredes fra et arrangement af atomer, som f.eks. i en krystal. Disse mønstre kan man bruge til at bestemme atomernes indbyrdes positions, ligesom man kender fra lys og røntgenstråling. Røntgenstråling er mest følsom overfor tunge grundstoffer, mens neutroner spreder kraftigst på lette grundstoffer, især brint. Man bruger derfor ofte en kombination af røntgen- og neutronmålinger til at bestemme atomernes positioner. Som ekstra bonus kan neutroner føle...