Alle væsker kan, hvis de afkøles hurtigt nok, “narres forbi” krystaltilstanden
for at størkne i en glas. Kendte eksempler er almindeligt glas eller fx bolcher og megen plastik, men også metaller og simple organiske væsker som glycerin danner glas.

I glastilstanden sidder molekylerne rumligt lidt tilfældigt, ligesom i
væskefasen. Dette betyder at glastilstanden er fast som krystaltilstanden, men rumligt isotrop (dvs: alle retninger er ækvivalente) ligesom væsken. Denne heldige kombination af væskens og krystallens egenskaber er ansvarlig for mange anvendelser af glasser.

Foredraget redegør kort for hvad man ved og ikke ved om glasser og de seje
væsker der danner dem, samt for hvordan vi på RUC arbejder for at løse de
grundlæggende videnskabelige udfordringer forskningsfeltet byder på.