H.C. Ørsteds opdagelse for 200 år siden er en del af grundlaget for moderne astrofysik. Hans eksperiment viste, hvordan elektricitet og magnetisme var forbundet. Det førte direkte til den opdagelse at synligt lys, infrarød og ultraviolet stråling, samt radiobølger alle er elektromagnetiske bølger med forskellige bølgelængder. Denne opdagelse var fundamental for at astronomi kunne blomstre som en moderne videnskab. Den har gjort det muligt at bestemme grundstoffernes dannelse, eksistensen af planeter uden for solsystemet, samt af mørkt stof, mørk energi, sorte huller, kosmisk støv, og gjort det muligt at kortlægge universets historie.
Vi gør opmærksom på at tilmelding til dette arrangement er nødvendig og skal ske per mail til Cecilie Pedersen på snu@naturvidenskab.net, senest den 21. oktober.
Ved mødet overrækkes H.C. Ørsted Medaljen i sølv til Anja Cetti Andersen af Selskabets protektor, H.M. Dronningen
Alle bedes derfor være på plads i auditoriet senest kl. 15:45, hvor dørene lukkes.