21. Mar 2016

Indlandsisen smelter – har den altid gjort det?

Vi hører ofte om rekordafsmeltning fra den grønlandske indlandsis, om gigantiske isbjerge der rives løs, og om et hastigt stigende havniveau. I de seneste årtier er metoderne til at observere Indlandsisen blevet mange, og alle peger på større og større massetab. Men hvad er egentlig rekordafsmeltning? Og hvordan har indlandsisen reageret på tidligere temperaturudsving ? I dette foredrag vil der blive fortalt om alle de nye metoder der anvendes for at påvise isens afsmeltning. Ens for metoderne er, at de ikke har været i funktion i særlig lang tid, og derfor kan tage højde for naturlige udsving i temperatur. Ved...

29. Feb 2016

Er gassen ved at slippe ud af Urtidens super-drivhus?

COP21 i Paris var en rimelig succes. Verdens ledere er endelig ved at forstå truslen fra den globale opvarmning. Dog er endnu ikke alle overbevist om, at det er menneskets forbrug af fossile drivhusgasser, som har en direkte indvirkning på vores klima. Ét af argumenterne for at klimaet ikke lader sig påvirke af øgede CO2 koncentrationer er at jorden tidligere – i mindst ét tilfælde – har oplevet en kraftig istid på et tidspunkt, hvor kloden ellers tilsyneladende befandt sig i et super-drivhusmiljø med et estimeret CO2 tryk på op mod 16x det præindustrielle niveau. Dette forekom for 445 millioner...

8. Feb 2016

Iskerner fortæller om Indlandsisens alder

Grønlands Indlandsis mister masse i forbindelse med den opvarmning der har været i løbet af de sidse 20 år. Der er meget usikkerhed i prognosen for hvordan massetabet vil være i fremtiden særlig fordi de mange isstrømme ikke opføre sig på en forudsigelig måde. De dybe iskerner gennem Grønlands Indlandsis indeholder meget information omkring forrige varme klimaperioder. Ved at studere fortidens varme periode kan vi lære om iskappens massetab i varme klimaperioder og det kan forbedre vores viden og bringe usikkerheden ned på prognoserne for havniveau-ændringer i fremtiden. I løbet af årene 2008-2011 har et international forskerhold boret en 2538...

7. Dec 2015

Cellers dynamik og udvikling – naturens geniale systemer

En organisme er opbygget af specialiserede celler. Cellerne optimerer organismens overlevelsesmuligheder; f.eks. bevæger blodåre-celler sig omkring en blodprop i et mønster, som udvider blodåren. Under fosterudvikling dannes specialiserede celler ud fra stamceller, vores reservedelslager. Hvis vi kan kontrollere stamcellers differentiering vil vi kunne helbrede diabetes med patientens egne celler.

16. Nov 2015

Moderne glykobiologi med DNA-sakse

Livets tredje sprog efter genomet og proteomet anses for at være glykomet. Glykomet af en celle er komplekse kulhydrater på proteiner og lipider, og mere end 2% af cellens gener anvendes til syntese og nedbrydning af glykomet. Kulhydraterne findes som lange forgrenede kæder med meget stor strukturel variation, og de enkelte kulhydratstrukturer har helt specifikke roller for stort set alle biologiske forhold i en celle og organisme. I dag kendes f.eks. over 100 sygdomme som er forårsaget af mangel på kulhydratenzymer. Tekniske barrierer har længe vanskeliggjort analyse af specifikke funktioner af kulhydrater, men med nye genediteringsteknikker (ZFN, TALENs, CRISPR/Cas9) kan...

26. Oct 2015

Optisk kommunikation til fremtidens internet

År 2015 er UNESCOs internationale Lysets År. Lys og kontrol af lys har skabt en lang række banebrydende teknologier, såsom LED og laser lyskilder. Laseren har resulteret i 18 Nobelpriser og er også fundamentet for optisk kommunikation som Internettet er bygget på. Det har vist sig, at man ved at kontrollere lyssignaler med andre lyspulser får mulighed for at kontrollere optiske data signaler med enorm båndbredde og med ultra-hurtig respons og præcision. Ved at udforske sådanne optiske metoder, er der mulighed for at man kan reducere energiforbruget af internettet dramatisk og stadig understøtte det voksende behov for båndbredde. Dette vil...

5. Oct 2015

Farlige gasser som byggeklodser i kemisk produktion

Den kemiske industri er afhængig af små organiske byggesten til fremstilling af polymere, lægemidler, agrokemikalier, farvestoffer, tekstiler, o.a., og alle disse har deres udspring fra fossile brændstoffer. Den mindste er kulmonoxid (CO), der er en særlig vigtig ét-kulstof byggesten til syntese. Desværre har CO-gassen giftige egenskaber og er ydermere lugtfri, uden smag og farve, hvilket gør den svær og farlig at håndtere. I de sidste 4 år har vi udviklet nye, sikre og lette at håndtere CO-frigivende molekyler. Disse stoffer frigiver kun CO i tilstedeværelse af en katalysator og på en kontrolleret måde. Denne forskning har tilvejebragt alternative og sikre...

14. Sep 2015

Bioaktive stoffer i broccoli og raps

Planter er syntesekemikere par excellence. Min forskning har som mål at forstå hvordan planter organiserer deres syntese og transport af naturstoffer. Jeg har især fokus på glucosinolater, også kaldet sennepsolieglucosider, som findes i planter af korsblomstfamilien, som omfatter olieafgrøden raps, grøntsager som kål og broccoli, samt ukrudtsplanten gåsemad (Arabidopsis thaliana). Sidstnævnte har status som modelplante. Planterne bruger glucosinolater som forsvar mod insekter og mikroorganismer. Glucosinolater er relevante for mennesker på grund af deres kræftforebyggende egenskaber, deres potentiale som biopesticider, og som aromastoffer f.eks. den skarpe smag i wasabi. Jeg vil fortælle om mit arbejde med dels at producere de sunde...

11. May 2015

Fremtidens medicin

Det meste af den medicin, som vi tager i dag, farer rundt i hele kroppen, og virker både på de syge og de raske celler. Det gør den mindre effektiv, og skaber mange bivirkninger for patienten. Fremtidens medicin vil derimod være indpakket i små pakker på nanostørrelse, som via blodet kan transporteres frem til de syge celler, hvor kapslerne hæfter sig fast til sygdomsspecifikke receptorer på overfladen. Som en trojansk hest lokkes cellen til at optage partiklerne, som derefter nedbrydes og afgiver medicinen – direkte på stedet. Forskningen i målrettet nanomedicin er i rivende udvikling, og forsøg på mennesker er...

13. Apr 2015

Observing nature with glasses that see at nanometre scale

The processes that build mountains and wash them to the sea, that clean up pollution and that create oyster shells are all driven by molecular scale reactions. We use nanotechniques to “see” how fluids, such as water, oil and CO2, react with natural solids. We learn the secrets of nature and apply the new knowledge to solve some of society’s challenges, such as cleaner water, safer waste storage, converting CO2 to solids that are stable for geological time, squeezing more oil from depleted reservoirs and designing biomimetic materials.