Bølgeenergi er en af fremtidens mulige energikilder, og udviklingen af bølgeenergi er i allerhøjeste grad sat på tidens dagsorden. Men, hvorfor er bølgeenergi pludselig blevet sådant et varmt emne? Hvor stort er potentialet egentligt? Hvor står udviklingen i dag set i nationalt/internationalt perspektiv? Hvordan fungerer de forskellige bølgeenergikoncepter? Hvilke barrierer er der for en udbygning af bølgeenergisektoren? Bliver bølgeenergi et nyt ”vindmølle-eventyr” i Danmark/udlandet? Hvor står bølgeenergien om 10-20 år? I foredraget vil der blive givet en status for bølgeenergiudviklingen, og ovenstående spørgsmål vil blive diskuteret.

I 2005 er det 120 år siden Peter Ludvig Panum døde 2. maj 1885, kun 64 år gammel. Han var ophavsmand til den eksperimentelle fysiologer i Danmark. Hans efterfølger, Christian Bohr, døde også tidligt, kun 56 år gammel i 1911. Det skabte en ejendommelig dynamik i udviklingen af den eksperimentelle fysiologi i Danmark, at dens første udøvere ikke fuldførte deres embedsperioder. Det gav paradoksalt nok plads til de næste generationer, som relativt hurtigt indtog førende positioner i den internationale fysiologi, først nobelpristageren August Krogh og kort efter næstennobel-pristageren Einar Lundsgaard. Flere af deres umiddelbare efterfølgere er stadig i live. De...

Emil Chr. Hansen (1843-1909) blev i 1879 ansat som konstitueret forstander for den Fysiologiske Afdeling af Carlsberg Laboratorium efter at have udført sit doktorarbejde ved Laboratoriet. Allerede i 1883 havde Hansen sit videnskabelige gennembrud med rendyrkningen af gær fra enkelte celler isoleret under mikroskopet. Metoden var også en umiddelbar industriel succes, idet den både på Tuborg i Hellerup og Carlsberg i Valby løste store problemer med vildgær; i løbet af få år blev metoden fremherskende verden over. Den korte afstand der i dette tilfælde var fra grundlæggende studier til praktisk anvendelse, vil blive diskuteret i sammenhæng med beskrivelser af tidligere...

Med udgangspunkt i min biografi om immunologen og Nobelpristageren Niels K. Jerne (Science as Autobiography: The Troubled Life of Niels Jerne, New Haven, 2003), vil jeg diskutere forskerbiografien som en vigtig genre, hvis man vil forstå videnskabens eksistensvilkår. Forskerbiografien er en gammel genre, næsten lige så gammel som den moderne na-turvidenskab. Igennem de sidste 400 år er der blevet skrevet mange tusinde forskerbiografier – de fleste selvfølgelig på engelsk, tysk og fransk. Hvad er formålet med at skrive en biografi om en naturvidenskabelig forsker? Traditionelt set har forskerbiografien ofte været et hyldestgenre, en form for gravmæle til en ”stor forsker”,...

Inge Lehmann foreslog i 1936, at Jorden havde en fast kerne inde i den flydende kerne. Det var ikke nogen let opgave at finde ud af dette, da Richard Dicon Oldham allerede i 1906 havde fastslået, at Jorden havde en flydende kerne. Kun ved omhyggelige undersøgelser af hundreder af seismogrammer kunne Inge Lehmann fastslå, at Jordens kerne var fast. Inge Lehmann’s navn er kendt i udlandet, men i Danmark er det kun en lille skare geofysikere, som kender til hendes banebrydende forskning. Var det fordi hun var en af de fåtallige kvinder, som arbejdede inden for forskningen i 30’erne eller...

August Krogh (1874-1949) modtog nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1920 ”for his discovery of the capillary motor regulating mechanism”. Det videnskabelige arbejde var publicere året før i tre afhandlinger med fælles tema om tværstribede musklers iltforsyning. Undersøgelserne demonstrerer for første gang, at øget iltforbrug ledsages af gradvis åbning af kapillærer, der i et regelmæssigt mønster fordeler sig ligeligt i den arbejdende muskel. Ved opmåling af mikroskopiske afstande mellem åbne kapillærer og det iltforbrugede muskelvæv samt eksperimentel bestemmelse af ilts diffusionskonstant i muskelvæv, musklens iltforbrug og ilts partialtryk i til- og fraførende blodkar kunne Krogh tillige vise, at såvel i...

Niels Bohr er kendt både som en af det 20. århundredes mest fremragende teoretiske fysikere og for sin filosofiske fortolkning af kvantemekanikken, den såkaldte københavnerfortolkning. Foredraget vil fokusere på Bohr som fysiker, og især på hans banebrydende atomfysiske teori fra 1913 og dens udvikling til kvantemekanikken i 1920’erne. Denne teori, som bohr i 1922 fik nobelprisen for, er forlængst forladt, men den var en afgørende forudsætning for den moderne kvantemekanik, sådan som udviklet 1925-26 af Heisenberg, Schrödinger o.a. Bohrs “gamle” kvanteteori for atomet er et smukt eksempel på en fysisk teori, og den indeholder mange aspekter der ikke er alment...

Vi vil få et mindre foredrag om Ole Rømer samt en generel omvisning i Museets permanente udstilling om Astronomi og Ole Rømer, særudstilling om mål og vægt gennem 350 år “Målt og Vejet” samt en helt ny udstilling i anledning af Ole Rømer Museets 25 års jubilæum. Tilmelding til dette arrangement er nødvendig og kan foretages til Bente Egaa, Tlf.: 35 87 88 04 eller e-mail: bente.egaa@uni-c.dk senest den 25. oktober. Der er ingen offentlige transportmuligheder til Museet, som ligger på Kroppedals Allé 3 i Tåstrup. Vi vil gerne prøve at koordinere samkørsel, så hvis du har mulighed for at...

I foredraget præsenteres det synspunkt, at hele den empiriske naturvidenskab udspringer fra den danske astronoms arbejde. Gennem Tycho’s observationer og Keplers regninger nåede den kvantitative videnskab – for første gang i historien – et højdepunkt. Tycho Brahe er således en af de få danskere, der har haft afgørende indflydelse på verdenshistorien.

Descartes: ”.. at søge sandheden i [natur]videnskaberne” (Discours de la méthode .., Leyden 1637) beskrev den ny filosofiske og videnskabelige åndsretning i 1600-tallets Europa. Niels Stensen, født i København i 1638, studerede medicin ved Universitetet på baggrund af klassisk sprog og kultur og mødte de moderne strømninger gennem litteraturen, indtil han i 1659 fik støtte til en studierejse i det førende Vesteuropa. En udmærket skoling fra København, udviklede evner til observation og analyse og inspiration fra ligesindede førte ham til ny erkendelse inden for anatomi, fysiologi og siden geovidenskab, der vakte beundring i det dannede Europa. Stenos sprogfærdighed, følsomhed og...