Folketingets beslutning i december 1955 om at Danmark skulle være til at fremme den fredelige udnyttelse af atomenergi med oprettelsen af Atomenergikommisionen og investeringen i Forsøgsanlæg Risø (senere Forskningscenter Risø og nu DTU Risø Campus) har på afgørende områder sat sit præg på forskningsudviklingen i Danmark. Risø rummede fra starten en række faglige discipliner, hvor Niels Bohr og hans kolleger satte høje standarder for både ambitionsniveau og relevans. Samtidig gav den massive investering i reaktorer og andet forskningsudstyr de første unge forskere og efterfølgende generationer fantastiske muligheder for at leve op til de store forventninger. Forskningsfaciliteterne, kvalitetsbevidstheden og flerfagligheden muliggjorde,...

Niels Bohrs atommodel fra 1913 er grundlaget for millioner af medicinske scanninger i dag 100 år efter . George de Hevesy og Niels Bohr udviklede tracerprincippet i København i 1920érne og 30érne, med indgift af en ganske lille mængde tracer ( radioaktivt lægemiddel) initialt til fysiologiske omsætningsstudier. I 1950’erne udvikledes billeddannelse med PET og senere gamma kamera. Hevesy fik Nobelprisen i 1943 for tracerprincippet. I dag anvendes nuklearmedicin med mange forskellige tracere til diagnostik af sygdom: stadieinddeling af kræftsygdom, evaluering af behandlingseffekt, planlægning af strålebehandling og operationer, diagnostik af hjerte og nyrefunktion inden transplantationer og sentinel node skildvagtslymfeknude scintigrafi til...

Dagsorden: 1. Beretning for året 2012. 2. Forelæggelse af regnskab for 2012. 3. Forelæggelse af budget for 2013. 4. Fastlæggelse af kontingent for 2014. 5. Direktionens medlemmer, jf. vedtægterne. 6. Valg af revisor. 7. Evt.

Atomar spektroskopi var et veludviklet og meget aktivt forskningsområde i årene op mod 1913, hvor Niels Bohr offentliggjorde sin berømte trilogi om atomers og molekylers opbygning. Det levede sit eget liv med opmåling og empirisk systematisering af spektrallinier fra flammer og elektriske udladninger i gasser; men ingen vidste, hvorledes grundstoffernes karakteristiske spektrallinier egentlig dannes. Dette ændredes fuldstændigt med Bohrs atommodel. Der opstod straks et yderst frugtbart samspil mellem teori og eksperiment, idet teoretiske forudsigelser straks blev efterprøvet empirisk, og nye eksperimentelle opdagelser til stadighed udfordrede de nye teoridannelser. Atomar spektroskopi er stadig et levende forskningsområde, men det har skiftet karakter...

Niels Bohrs aktiviteter og interesser rakte langt udover fysikken. For eksempel var han livet igennem stærkt knyttet til Danmark og dansk kultur i bred forstand. Efter at han fra 1927 udviklede sin idé om komplementaritet baseret på kvantemekanikken, blev hans aktiviteter på mange områder holdt sammen af denne idé, også i de tilfælde, hvor hvor han ikke eksplicit nævner idéen, Dette gælder ikke alene Bohrs essay “Dansk Kultur”, der nok er det stærkeste udtryk for hans tilknytning til Danmark. Det gælder også hans politisk orienterede indsats for en “åben verden” mellem nationerne, der — ligesom det omtalte essay — blev...

Den sidste halvdel af det 19. århundrede var en frodig tid i fysikken. En række teorier var blevet opstillet og efterprøvet, og mange mente, at der ikke var meget mere at komme efter. Men præcis i år 1900 begyndte en udvikling, som skulle vende op og ned på vores opfattelse af virkeligheden. Plancks opdagelse af lysets kvantisering blev videreført af Einstein i 1905 og Bohr i 1913 og ledte i 1925 til den formulering af kvantemekanikken, vi stadig anvender. Allerede kort derefter blev det klart, at kvantemekanikken besad ganske uventede egenskaber, der var meget fremmedartede for den newtonske verdensopfattelse. I...

Solenergiteknologier omdanner sollysets energi direkte til strøm eller varme. Solvarme er særdeles udbredt i Danmark både som husstandsanlæg, men i høj grad også som store anlæg, der forsyner fjernvarmenettet. Solceller producerer strøm og priserne for solcelleanlæg er faldet drastisk i de seneste år. Nettomålerprincippet tillader, at ens elektricitetsforbrug modregnes den strøm, der afsættes til nettet i perioder, hvor produktionen er høj og husstandens forbrug lav. Det har gjort solceller til en god forretning for mange husstande. Solen er den største energiressource vi har. Hver time skinner solen mere energi ned på jorden end menneskeheden forbruger på et år. På verdensplan...

Spildevand er på mange måder en værdifuld ressource, som ikke blot skal “renses”. Fremtidens biologiske renseanlæg udnytter mikroorganismers evne til at omdanne forskellige organiske stoffer til energi (fx methan) og værdifulde produkter som bioplastik, samt deres evne til at fjerne begrænsede ressourcer, eksempelvis fosfat på en måde, så det nemt kan genbruges. I foredraget gives et overblik over, hvorledes mikrobielle samfund kan benyttes til disse vigtige processer, samt hvorledes man kan studere sådanne komplicerede bakteriesamfund på et hidtil ukendt detaljeringsniveau med “metagenomics”. Nye teknologier har gjort det muligt at lave sekvensanalyse af hele bakteriesamfunds arvemasse (metagenomics), og det kan benyttes...

Blå biomasse (algebiomasse) konkurrerer ikke med arealanvendelse til fødevareproduktion og repræsenterer samtidig en uudnyttet ressource med mange muligheder om den forvaltes på bæredygtig vis. Algebiomasse er en multifunktionel ressource, som indeholder en række højværdistoffer der ved bioraffinering vil kunne frigøres og indgå i fremtidens fødevare, foder og energiproduktion. Udover at være en kilde til fremtidens biobaserede produktionssystemer, vil dyrkning og høst af blå biomasse kunne bidrage til en forbedret vandmiljøkvalitet såvel som til bekæmpelse af stigningen af CO2 i atmosfæren. Fx vil algedyrkning i næringsbelastede kystnære områder udnytte udledte næringsstoffer fra bl.a. landbrug samt CO2 fra atmosfæren og herved bidrage...

Den kemiske industri undergår en forvandling i retning af mere effektive og bæredygtige produktionsprocesser. Denne forvandling er drevet af en voldsom udvikling indenfor den biologiske videnskab, hvor vi i løbet af de seneste år er blevet i stand til at afkode komplekse biologiske systemer, samt at rekonstruere egenskaber identificeret ved denne afkodning i laboratoriet. Disse teknologier muliggør nu at vi kan designe mikroorganismer der er i stand til at producere de kemiske byggesten, så som plastik og brændstof, som vores industrialiserede samfund er afhængige af. Foredraget vil beskrive denne udvikling med eksempler på eksisterende biologiske produktionssystemer, samt give et indblik...