Civ.ing., dr.techn. Per V. Brüel, en af stifterne af Brüel & Kjær har viet hele sit liv til arbejdet med akustikken og menneskers akustiske “well being”. Per V. Brüel vil causere over den rumakustiske udvikling fra de tidligste græske tatere op til vor tids skoleklasser der stiller strenge krav bl.a. på grund af flersprogede elever. Per V. Brüel vil også behandle de nødvendige målemetoder, deres fordele og ulemper.

Projektet er et af Galathea3-ekspeditionens gennemgående projekter og fokuserer på interaktioner mellem nogle af havets mindste og mest talrige organismer, bakterierne. Vi undersøger i hvilken udstrækning marine bakterier er i stand til at bekæmpe andre bakterier og, på sigt, hvilke kemiske kampstoffer, de bruger mod hinanden. Dette kan medvirke til at beskrive, hvorfor bestemte grupper af bakterier dominerer i bestemte områder af oceanet. Desuden har projektet oplagte teknologiske “spin-offs”, idet nogle af disse marine bakterie-kampstoffer måske kan danne basis for nye desinfektionsmidler, nye konserveringsmidler, måske stoffer til skibsmaling – og i bedste fald måske som ny antibiotika.

Lektor Nikolaj Blom fra CBS har nu af to omgange haft ophold ombord på Galathea 3. Det er der ind til videre kommet foredraget ”Ombord på Galathea 3 med Polarhavenes DNA” ud af. I foredraget kommer Nikolaj Blom både ind på det faglige indhold af forskningsprojektet (se nedenfor) samt på den oplevelse, det er at være en del af Galathea-ekspeditionen. Projektet “Polarhavenes DNA” vil tilføre en ny dimension til Galathea3-ekspeditionen – dels ved at gå i dybden, men også ved at gå ned i den mindste målestok. Således vil vi dels fokusere på den forholdsvis uudforskede mikrobiologiske diversitet i de...

The Earth’s archives can provide valuable clues to the possible scale of future climate change through greenhouse gas emissions. 55 million years ago the sudden release of > 1500 gigatonnes of carbon in the form of carbon dioxide and/or methane resulted in dramatic global warming, with tropical temperatures in the Arctic, acidification of the oceans and species mass extinction. Where did the gas originate from, what was the trigger for the release, and how long did it take for the Earth’s climate to recover to previous levels? These are familiar questions, but new high precision age dating results may provide...

Det arktiske og det antarktiske område er meget følsomme overfor klimavariantioner på grund af “feedback” effekter forårsaget af temperaturændringer, hvilke er specielt kritiske i disse regioner. Vi fokuserer derfor på disse områder under Galathea togtet, hvor vi måler hav-luft udvekslingen af kuldioxid (CO2) og partikler. Både CO2 og partikler har indflydelse på klimaet og vi ved at de polare have er store kulstofdræn pga. høje næringsstofkoncentrationer og lav havvandstemperatur. I dette foredrag bliver målinger af hav-luft udvekslingen af CO2 fra togtet omkring Grønland og Antarktisk præsenteret. Dataene viser bl.a. at optaget i de grønlandske fjordsystemer er stort pga. koldt næringsrigt...

Besøg hos “Glas og Tid” – Danmarks Grundforskningsfonds center for seje væskers dynamik, RUC. Tilmelding til Bente Egaa, tlf.: 35 87 88 04 eller snu@naturvidenskab.net senest den 12. februar 2007

Alle væsker kan, hvis de afkøles hurtigt nok, “narres forbi” krystaltilstanden for at størkne i en glas. Kendte eksempler er almindeligt glas eller fx bolcher og megen plastik, men også metaller og simple organiske væsker som glycerin danner glas. I glastilstanden sidder molekylerne rumligt lidt tilfældigt, ligesom i væskefasen. Dette betyder at glastilstanden er fast som krystaltilstanden, men rumligt isotrop (dvs: alle retninger er ækvivalente) ligesom væsken. Denne heldige kombination af væskens og krystallens egenskaber er ansvarlig for mange anvendelser af glasser. Foredraget redegør kort for hvad man ved og ikke ved om glasser og de seje væsker der danner...

I Danmark pumper vi grundvandet op af jorden og bruger dette til drikkevand. Førhen anvendte man “pilekvistmetoden” til at finde “grundvandsårerne”. I dag er denne fremgangsmåde erstattet af moderne geofysiske metoder til lokalisering af de vandførende lag nede i jorden. Vi vil gennemgå baggrunden for anvendelsen af disse metoder og især hellige os det “sidste skud på stammen”, den helikopterbårne metode, SkyTEM. Gennem skitser, billeder og videoklip vil metoden og dens anvendelse blive præsenteret.

Støv i astronomiske sammenhænge dækker over små faste partikler (mineraler) – størrelsesmæssigt er de som røgpartikler og aerosoler på Jorden. I modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro, er det meget få steder i universet, hvor støv kan opstå. Det er faktisk kun i forbindelse med en stjernes død, at de rette forhold for støvdannelse skabes. Når støvet dannes, vil det blive blæst ud i rummet mellem stjernerne, her dannes komplekse molekyler, som f.eks. aminosyrer, alkohol og sukker på støvoverfladen. I gas- og støv-skyerne bliver nye stjerner dannet og de tilstedeværende støvkorn spiller en alt afgørende rolle for at stjerner...

SNU besøg hos Terma A/S Vasekær 12, Herlev den 30. oktober 2006 kl. 19.30. Terma A/S er Danmarks største producent af forsvarselektronik og it. Terma A/S har desuden en stor forretning indenfor det civile rum- og luftfartsområde. Under besøget vil der dels blive givet en generel præsentation af Terma A/S og dets forretningsområder, desuden vil vicepræsident Karsten Jørgensen tale om Termas A/S involvering i rumforskningen. Det drejer sig dels om satelliter, særligt udstyr til observationer i rummet (magnetometre og stjernekamera), samt orientering om sigtet med den europæiske rumstrategi, herunder det kommende Galileo system. Endelig vil der blive serveret en let...