18. Sep 2006

Isen fortælles historie

Boringen af den 3090 m brede iskerne ved NGRIP i Nordgrønland har lært os meget om fortidens klima. Vi ser hvorledes de naturlige klimavariationer har været både gennem vores nuværende mellemistid, der har varet i 11.700 år og gennem den sidste istid, der begyndte for 115.000 år siden. Særlig spændende er de helt nye oplysninger vi får fra iskernens dybeste is: is fra den forrige mellemistid, som vi kalder Eem-tiden. Under denne periode var der 5 grader varmere i Grønland så klimaoplysninger fra denne periode kan fortælle os om forhold under en varmere periode – en som vi forventer i...

8. May 2006

Solvarme

Potentialet og grundprincipperne for solvarmeudnyttelse omtales. Der gøres teknologisk status for solvarmeområdet.

3. Apr 2006

Satellitbaseret navigation

De fleste kender det amerikanske GPS, men Europa arbejder hektisk på at etablere et bedre system kaldet Galileo. Foredraget vil detaljeret beskrive det grundlæggende princip i positionsbestemmelse. Desuden omtales i hvilken forstand Galileo er bedre end GPS. Endelig omtales de nye anvendelsesområder med mange brugere. Efter foredraget er der generalforsamling.

13. Mar 2006

Modeller af liv

Foredraget giver en introduktion til netværks beskrivelse af levende systemer, først med gennemgang af logik og basale mekanismer i et molekylefrit netværk for en særlig simpel livsform, nemlig et virus der angriber bakterier. Derefter gives en mere generel introduktion til signal netværk, hvis hovedpointe er at understrege netværks paradigmets brugbarhed for karakterisering af komplekse systemer. Foredraget vil blive illustreret med en række dynamiske simulationer, der også kan findes som “java-applets” på hjemmesiden www.cmol.nbi.dk

20. Feb 2006

Byg en sund tilværelse

Det er velkendt at visse dele af vores kost er sund og andre dele knapt så sunde. Imidlertid kender vi ofte ikke de bagvedliggende forklaringer, så derfor har man på KVL igangsat et nyt forskningsprogram, som skal studere disse observationer nærmere. Initiativet har fået navnet BEST, der står for “byg en sund tilværelse”. BEST er KVLs første strategiske satsning og har fokus på systembiologi og biomedicin. På sigt er det vores overordnede mål at identificere sunde stoffer og komponenter i kosten og klarlægge de mekanismer, der fører til mange af de livsstilssygdomme, der i stigende omfang skaber problemer for befolkninger...

30. Jan 2006

Fremtidens Planter

Planter er verdens bedste syntesekemikere. Med baggrund i egen forskning i Grundforskningscenteret PlaCe vil blive givet vellykkede eksempler på at det nu ved målrettet molekylær forædling er muligt at overføre hele bio-synteseveje for ønskværdige stoffer fra en plante til en anden og på at det er muligt specifikt at hindre dannelse af stoffer, der gør planterne uspiseli-ge grundet dårlig smag eller giftighed. Mange af de enzymer, der styrer dannelsen af sekundære metabolitter i planter, er membranbundne og ind-går i store metabolons, der som et “transportbånd” sikrer dannelse af slut-produktet uden ophobning af uønskede mellemprodukter. Kendskab til de mekanismer der styrer...

12. Dec 2005

Danmarks drikkevand

Den danske drikkevandsforsyning vil blive gennemgået og resultater fra det nationale grundvandsovervågningsprogram vil blive vist. Hvordan indvinder man drikkevand i Danmark, og hvem er det der indvinder vandet. Hvilke forureningstyper findes i grundvandet og hvor findes de. De forskellige vandværkstyper vil blive gennemgået og en nyere undersøgelse af små private vandforsyningsanlæg, der forsyner enkelte husstande vil også blive inddraget i foredraget. Såfremt nogle af tilhørerne har eget vandforsyningsanlæg, vil disse anlæg være udgangspunkt for en diskussion med oplægsholderen, der gerne bidrager med forslag til løsning af vandkvalitetsproblemer i de private vandforsyninger, der i disse år er truet af forurening i...

21. Nov 2005

Vand: Livets matrice

“We all owe our existence to the weirdness of water”. Citatet er taget fra den amerikanske biokemiker Lawrence Hendersons bog “Water and the fitness of life”, der udkom i 1913. Om end Hendersons synspunkt er kontroversielt – såvel dengang som i dag – er der en stigende erkendelse af at hans fortolkning af vands rolle i biokemiske processer var præget af et imponerende fremsyn. En intens forskningsindsats over de sidste 20 år har således konkluderet at den rumlige struktur af biologiske molekyler og -aggregater herunder proteiner, membraner og DNA, i overvejende grad dannes på grund af disses samspil med det...

31. Oct 2005

Jordens vand og drikkevand

Foredraget fortæller, hvornår der opstod frit vand på Jorden, og hvor Jordens vand stammer fra. Hvor gammelt er vandet? Og hvilken sammenhæng har forekomsten af frit vand på Jordens overflade med hvornår og hvordan opstod der organisk liv i havet på Jorden. Der findes også vand i andre dele af vort solsystem, og særlig forekomsten af vand på Mars og Jupiters måne, Europa, er interessant i diskussionen om liv andre steder i universet. Fordelingen af Jordens vand i havet, iskapper, floder, søer og grundvand samt vandets kredsløb vises. Forskellige strategier for indvinding af drikkevand fra grundvand eller overfladevand til drikkevandsformål...

10. Oct 2005

Tsunami-katastrofen i Sydøstasien 2. Juledag 2004.

Hvad skete der og hvad kan vi lære af det? 2. juledag 2004 ramtes kysterne rundt om Det Indiske Ocean af den hidtil største naturkatastrofe i flere århundrede. Et kraftigt jordskælv som målte 9,3 en flodbølge, en Tsunami som hærgede kysterne rundt Det Indiske Ocean og medførte hen ved 2-300.000 dødsofre. Der forekommer ca. 900.000 til 1 million jordskælv om året, men kun de færreste fremkalder en Tsunami. For at fremkalde en Tsunami skal der nemlig i forbindelse med et jordskælv eller et voldsomt undersøisk vul-kanudbrud ske en pludselig ændring af havbundens relief. Det skete i forbindelse med Sumatra-jordskælvet, hvor...